De fleste kan nok blive enige om, at det er skønt at have orden i værktøjet, både når man er i værkstedet, og når man er på farten. Det gør bare arbejdet en tand sjovere og meget lettere, når der er styr på grejet. Og hvis det samtidig er effektivt beskyttet mod vejr, vind, stød og slag, bliver det ikke meget bedre.

Førhen var det mega-tunge kasser i træ, som ydede beskyttelse, men i dag har vi jo vænnet os til de superlette systemer i slagfast plast. Plasten har i den grad revolutioneret den måde, vi opbevarer og transporterer værktøj på, men det har bestemt ikke fået værktøjsproducenterne til at hvile på laurbærrene.

Nye koncepter og systemer kommer til hele tiden. Og mens nogle har fokus på, at det skal være så enkelt som muligt at beskytte og transportere værktøjet, arbejder andre med, at transportkasserne skal kunne meget mere end blot at passe på værktøjet og fragte det sikkert fra A til B.

Vi har her samlet nogle eksempler på opfindsomheden. For selv når det gælder opbevaring og transport, bliver der skam kælet for detaljen ...