Står du med et sløvt fræsejern og ikke kan komme videre med dit arbejde, må du købe et nyt. Men er det søndag, er byggemarkedet lukket. Så ville det være rart, hvis du bare kunne slibe fræsejernet og fortsætte. Når fræsejernenes kroge og hjørner er fyldt med klistret slibestøv, så sløves jernene unødig hurtigt. De skal renses med sprit og børste, vi viser her hvordan.

Vi viser også, hvordan du med et stålkort belagt med diamantkorn får slebet fræsejernet, så det atter er superskarpt. Bor sliber du lettest i en borsliber, ja, det er næsten umuligt for en ikke professionel at slibe bor på fri hånd og holde præcis samme slibevinkel på de to sider af borets spids. Og husk, at godt vedligeholdt værktøj holder længere – det er der penge i.