Deltasliberen på batteri er vildt smart, når du skal kravle rundt på en stige og slibe maling af vinduerne. Den kommer let ind i alle krogene, og du slipper for at falde i ledningen.
Ryobis meget kompakte maskine er rigtig fin til netop den slags arbejde. Det er ikke en maskine til større projekter, da den både ryster og støjer en del. Der er kun én knap at betjene: tænd/sluk, og batteriet klikkes let af og på. Batteriet tager du blot fra en af dine andre Ryobimaskiner.