6 skarpe til vinkelsliberen

Du kan løse ufatteligt mange vidt forskellige opgaver med din vinkelsliber – og de fleste af dem klarer du med et ganske lille sæt af skiver. Det giver dig en god strategi, når du køber udstyr til din vinkelsliber: Vær kræsen, og køb god kvalitet, når det gælder de skiver, du får brug for igen og igen.

REDAKTIONEN ANBEFALER: [Test af vinkelslibere](/vaerktoej/slibemaskiner/vinkelsliber/test-af-vinkelslibere /)

De vil sikre, at din vinkelsliber bliver et fantastisk stykke værktøj, der arbejder hurtigt, effektivt og præcist. Så kan du bedre gå på kompromis, hvis du en sjælden gang får brug for udstyr som fugefræser, kopbor og betonfræser. Med de seks skiver her kommer du rigtig langt.

Og pris og kvalitet følges som altid gerne ad. Billige diamantskiver har kun et tyndt lag diamantstøv, og de skærer dårligere og slides hurtigere ned. Billige skæreskiver til metal har mindre slibemiddel, også de skærer dårligere og holder kortere. Set over flere års brug betaler en god kvalitet sig.

LÆS OGSÅ: Vinkelsliber