Om testen
En vinkelsliber er et ret enkelt stykke værktøj, og maskinerne i testen ligner hinanden til forveksling. Men når først der lukkes op for poweren, opleves sikkerheden meget forskelligt blandt de otte deltagere.
Går det galt med en vinkelsliber, kan det meget nemt gå rigtig galt. Og netop derfor har vi valgt at vægte sikkerheden tungest.
LÆS OGSÅ: Nyeste test af vinkelslibere på batteri
Simple vinkelslibere
Alle maskiner i testen er simple udgaver med basale funktioner, der kan købes for 400 kr. eller mindre. De består i al sin enkelhed af en motor, som driver en spindel rundt. Spindlen er forsynet med gevind, så forskellige slibe-, skæreog boreværktøjer kan spændes fast.
Ud over en begrænset forskel i drejningsmoment og antallet af omdrejninger er der ikke afgørende forskel på den basale motorfunktion. Det er sikkerheden, der er afgørende.
LÆS OGSÅ: Bliv ekspert i vinkelsliberen på 5 minutter
Sådan har vi testet vinkelslibere:
Sikkerhed
For at bedømme sikkerheden har vi taget tid på, hvor længe skiverne fortsætter med at rotere, efter at motorerne afbrydes. Vi vurderer også, om man kan få godt fat om vinkelsliberne, og ser på, om de har blød opstart
Styrke
Vi måler, hvor hurtigt vinkelsliberne med friske skiver fra samme producent kan skære 10 gange gennem et ¾"-vandrør.
Ergonomi
Vi har vejet og målt samt vurderet placeringer af knapper og håndtag. Disse ting afgør, hvor gode testdeltagerne er at arbejde med.
Uafhængig test
Magasinet Gør Det Selv er altid 100 procent uafhængigt af producenter, leverandører, annoncører og andre interessenter.
Vores testredaktør undersøger markedet for, hvad der findes, og håndplukker selv alle de maskiner, han vil teste.
Alle deltagere bliver udsat for de præcis samme hårde tests, som du kan læse nærmere beskrevet i artiklen.
Vi har testet disse 8 vinkelslibere:
- HITACHI G 13STA
- BOSCH GWS 7-125
- BOSCH PWS 700-115
- EINHELL TC-AG 125
- MAKITA GA5030R
- AEG WS 8-125 S
- RYOBI RAG600-115
- DEWALT DWE4057
Vinkelsliber på batteri?
Motoren i vinkelslibere på batteri har efterhånden så mange kræfter, at du sagtens kan investere i en vinkelsliber på batteri. De nye modeller på batteri er dog dyrere end vinkelsliberne med ledning. Her kan du se vores nyeste test af vinkelslibere på batteri.
Hent hele testen nu
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.



Log ind eller køb adgang for at hente magasinartiklen