Det skarpe skær fjerner let alt småukrudt, der hurtigt viser sig i det nyanlagte staudebed. Med tiden vil skæret på dit hakkejern blive så sløvt, at det ikke kan slå ukrudtet over. Men det er nemt at slibe skarpt igen med alt fra en slibesten til en vinkelsliber.

Så snart stauderne har etableret sig og begynder at vokse til, bør du dog stille hakkejernet til side og finde andre måder at luge på. Ellers risikerer du at hakke staudernes nyetablerede rødder over.