Alle borehamrene blev testet i hårde betonsten, så vi kunne finde ud af, hvor mange kræfter de havde.

Alle borehamrene blev testet i hårde betonsten, så vi kunne finde ud af, hvor mange kræfter de havde.

Har du boret i et betonloft med en almindelig slagboremaskine, ved du også, det er håbløst. Masser af støj og et smeltet bor – men du får intet hul ud af det. Til sådan en opgave skal du bruge en borehammer, der ved hjælp af luft banker boret ind i sten (fx granit) og beton som ingenting.

8 borehamre der er til at betale

Vi har valgt 8 af markedets mindste modeller på batteri, fordi de er overkommelige i pris – især hvis du allerede har batteri og lader, for så køber du maskinen uden (det kaldes solo).

De batteridrevne maskiner kan klare de fleste gør det selv opgaver, men skal du i gang med meget store opgaver, som at brække et gulv eller en betontrappe op, skal du hellere leje en af de store nedbrydningshamre i et byggemarked.

Vi har testet 18 V maskiner og 12 V maskiner, og hvis du kan klare dig med at bore 10 mm huller til ophænging af fx reoler og køkkenskabe hjemme, så kan du sagtens vælge en af de små maskiner. God fornøjelse med din nye borehammer.

DEM HAR VI TESTET

? BOSCH GBH 18 V-EC ? METABO BHA 18 LTX ? DEWALT XR DHC 253 N ? MAKITA DHR 165 RMJ ? MILWAUKEE M 12 CH-402C ? RYOBI R 18 DS-L25S ? BOSCH UNEO MAXX ? AEG BBH 12 LI-202C

Download hele artiklen og se, hvordan maskinerne klarer vores test.

VIGTIGT VED VALG AF BOREHAMMER

  • Borepatron SDS-holder. Bruges til bor og mejsler med slidser på siden af skaftet, så de kan glide frem og tilbage under arbejdet. Skal være let at montere værktøj i.
  • Dybdestop. Murankre og plugs skal i huller, som har den rigtige dybde. Derfor skal du gå efter en borehammer med dybdestop.
  • Omskifter. Bruges, når du skal skifte mellem at bore almindeligt og med hammerfunktion. På nogle maskiner kan rotationen slås fra, så kan du bruge en mejsel til nedbrydning af murværk.
  • Frem/tilbage. Skydes fra side til side og låser maskinen i midterposition. Tjek, at den er let at betjene, mens du holder maskinen.
  • Tænd-/slukknap. Tjek, at den er let at betjene, og at hastigheden er let at regulere med denne knap.
  • Hovedgreb. Der skal være plads til din hånd med en arbejdshandske på, og du skal kunne have et fast greb. Endelig må vibrationerne ikke være for kraftige, når du hamrer.
  • Batteri. Det skal være let at af- og påmontere, helst uden at du skal tage arbejdshandskerne af.
  • Ladeindikator. Batteriet løber tør på et tidspunkt, og du bør til enhver tid kunne se, hvor meget strøm der er tilbage, på tydelige lamper eller skalaer, som sidder let tilgængeligt på batteriet eller maskinen.
  • Sidestøttegreb. Nogle gange skal der bruges kræfter, og så er det nødvendigt med et sidestøttegreb. Det kan du ikke undvære.
  • Arbejdslys. Ordentligt lys der, hvor du borer, er et must. Og hverken maskinen, borepatronen eller din egen hånd må skygge for det. Tjek det i byggemarkedet, før du køber ny borehammer.