Til langt de fleste formål har man brug for helt almindelige ellipseformede træfisk, der limes fast og er beregnet til permanent samling af to emner. De findes i tre forskellige størrelser. Der findes dog også en lang række specialfisk til særlige formål og avancerede samlinger.

  1. P0 er 4 mm tyk og måler 15 x 45 mm. Den er beregnet til materialetykkelser mellem 9 og 12 mm.

  2. P10 er 4 mm tyk og måler 19 x 55 mm. Den er beregnet til materialetykkelser mellem 13 og 15 mm.

  3. P20 er 4 mm tyk og måler 23 x 61 mm. Den er beregnet til materialetykkelser, der er over 15 mm.