Når detektoren er startet, skal den køres langsomt frem og tilbage både vandret og lodret over området, hvor man vil skrue noget i. Detektoren affotograferer i første omgang området uden at reagere.

Når den har dannet sig et røntgenbillede af vægmaterialer og rør, begynder den at bippe og lyse rødt. Her fortæller den fx, at den har fundet et fremmedlegeme, og at man kan bore 2,2 cm ind uden at beskadige røret.

Når der ikke er noget fremmedmateriale i væggen, lyser den grønt, men når den nærmer sig et emne, begynder den at bippe og lyse. Der lyses grønt, når der ikke er fare på færde. Og rødt i områder, hvor du ikke bør bore.

Når den er præcis over emnet, fortæller den, hvad det er, og hvor dybt man kan tillade sig at bore. Her fortæller den, at det er jern, og at man kan bore 2,5 cm ind uden at beskadige noget.

Når detektoren finder et plastrør, signalerer den med et kryds, at her er et materiale, der ikke er magnetisk og ikke er strømførende. Er der tale om jern som her, viser den et symbol for, at der er magnetisk materiale.

Ved kobberrøret viser den også, at der er et materiale, der ikke er magnetisk, og at man kan bore 3,6 cm ind uden at beskadige det. Detektoren kan også bruges til opstregning.

Når den sorte prik står på den stiplede streg på skærmen, betyder det, at man ved at slå en streg langs kanten af detektoren får en helt præcis markering af, hvor emnet ligger.

Ud over en universalindstilling har detektoren også nogle specialindstillinger for bl.a. stålbeton, varmerør af både metal og kunststof og skillevægge. Denne model koster ca. 2500 kr., men den kan også se og måle afstand bedre end de fleste.