Video
Let
Svær

PROBLEM

En dør mellem to rum er droppet. Udskæringerne, hvor hængslerne har siddet i karmen, skal skjules.

LØSNING

Ved hjælp af lidt finer eller en omrørepind laver du en ”lus”, der passer perfekt i hængselhullet.

SÅDAN GØR DU:

1. Mål tykkelsen af hængslet med en skydelære

Hvis du ikke længere har hængslet, måler du i stedet, hvor dyb udskæringen er (også med skydelæren).

2. Hvis du stadig har hængslet

er det let at afmærke den præcise facon på fineren eller omrørepinden. Alternativt må du selv overføre målene. Sav lusen ud med en fintandet klinge i stiksaven.

3. Smør lim på lusen, og gør den fast med to tynde dykkere

Hvis du har været omhyggelig med at skære fineren/omrørepinden i den rette facon, er det som regel ikke nødvendigt at spartle.

4. Brug en trekantsliber

og slibepapir korn 100, når du skal slibe lusen ned i niveau med karmen. Håndslibning kan selvfølgelig også klare opgaven, men det tager selvsagt lidt længere tid.

5. Når limen er tør

kan du male karmen. Hvis det er nødvendigt, kan du eventuelt spartle, før der males.