Let
Svær

Det skulle have været så nemt: Nøglen til værkstedet var blevet væk, og så ville vi købe en ny og bedre lås til at passe på værktøjet. Men det går ikke altid så nemt, som man forestiller sig, når man er på vej ud for at skaffe lidt stumper til dagens små reparationer i hjemmet. Da vi kom hjem med vores nye nøgle og dens – ifølge låsesmeden mere sikre – låsecylinder, passede den ikke i døren. Det havde låsesmeden råd for, og han gav os en ny og bedre låsekasse med plus et slutblik til karmen. En passende sikker og passende billig løsning til værkstedet og de indvendige døre, som han sagde. Det havde han sikkert ret i. Men låsekassen passede ikke i døren. Så er det jo godt, at man kan improvisere og fælde to træplader ned i døren og starte forfra.