Hvis døren står og klaprer lidt, skyldes det, at der er lidt afstand mellem døren og anslagslisten. Den skal fjernes.

Hvis døren står og klaprer lidt, skyldes det, at der er lidt afstand mellem døren og anslagslisten. Den skal fjernes.

Har du givet din dør et serviceeftersyn for nylig? Det kan godt betale sig, for så undgår du, at små ting udvikler sig til større problemer. Hvis du allerede har problemer med din dør, så fortvivl ikke – det er nemt at få den i topform igen med enkle metoder, og det tager ikke særlig lang tid.

Det er ganske almindeligt, at en tung yderdør begynder at “hænge” efter nogle år. Irriterende, fordi det betyder, at den støder på dørtrinnet forneden og bliver sværere at åbne og lukke. Så det skal du holde øje med. Hvis døren er begyndt at hænge, må du rette den op, så den sidder lige igen. Der findes flere forskellige metoder alt efter, hvilken dør du har.

Hvis du løbende giver din dør olie i hængsler og lås, kan du ofte undgå, at din dør begynder at hænge. Stramme hængsler betyder nemlig, at døren typisk vrides mere for at åbne, og disse vrid kan forplante sig til hængslerne, så de bliver skæve – og så kommer døren også til at sidde skævt.

Hoveddørens 4 klassiske skavanker:

  1. Døren binder
  2. Døren klaprer
  3. Døren hænger
  4. Det trækker

Hvis din dør klaprer

Hvis døren står og klaprer lidt, skyldes det, at der er lidt afstand mellem døren og anslagslisten. Når den afstand fjernes, holder døren op med at klapre. Det kan du gøre ved enten at vride lidt i låseblikket, fx med en skruetrækker, eller justere på det, hvis du har en nyere dør med justerbart låseblik. Her løsnes de to skruer, og låseblikket rykkes lidt, så døren kommer til at lukke helt tæt til anslagslisten.

Download hele artiklen og se, hvordan du fikser alle fire skavanker.