Let
Svær

Hvis den gamle hoveddør er utæt, eller du bare gerne vil have en anden type dør, der måske vender udad i stedet for indad – eller omvendt – så kan du sagtens selv skifte døren ud. Her er valgt en ny, mere markant dør i sort, som åbner udad i stedet for indad, og en mere sikker seksstiftet lås. Døren her har sprossede ruder.

I virkeligheden er det kun én stor rude med sprosserne limet på begge sider. Det mindsker varmetabet frem for flere små ruder. Selve udskiftningen kan måske lyde uoverskuelig for mange.

Men er du grundig med opmålingen og monteringen, så døren sidder helt i lod og vater, er opgaven overkommelig for de fleste gør det selv-folk. Når du skifter døren på en weekend, skal du bruge lørdagen på at fjerne den gamle og montere den nye. Søndagen bruges til at sætte lister og indfatninger op indvendigt og fuge udvendigt.