Reparer døren med en klods

Har du hul i døren? Skaden kan nemt udbedres, og lapningen bliver næsten usynlig. Bedst af alt er, at reparationen er næsten gratis. Se her, hvordan du gør.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
1 dag
Pris
100 kroner

Intro

Mødet med en spids genstand kan hurtigt få en papdør til at se slem ud. Men selv om døren er ødelagt, behøver du ikke overveje at købe en ny. Skaden kan nemt udbedres, og lapningen bliver næsten usynlig. Bedst af alt er, at reparationen er næsten gratis. Se her, hvordan du gør.

PROBLEM:
Døren er ødelagt og grim at se på. Mange ville overveje at købe en ny, men det er muligt at reparere døren selv, så skaden ikke ses.

LØSNING:
Hullet lappes simpelt med få materialer, som du sikkert har liggende i hjemmet i forvejen.

Tidsforbrug

Cirka et døgn inkl. tørretid

Pris

Under 100 kroner

Sværhedsgrad

Opgaven er nem at gå til.

Vejledning

01
Mål op 2 Trin

1

Sav et stykke finer eller masonit, så det er lidt større end hullet. Brug et stykke plade, der har nogenlunde samme tykkelse som pladen i døren. Typisk 3 mm. Tegn op omkring hullet i døren med reparations pladen som skabelon.

2

Skær hul i døren med en skarp hobbykniv efter stregerne. Hvis du har en multicutter, kan den med fordel anvendes til at skære med. Fjern paplamel lerne bagved, så der bliver skabt et hulrum, der er lidt større end hullet.

02
Skjul hullet 4 Trin

1

Sav et nyt stykke plade til, så det er knap en cm højere og bredere end hullet i døren. Tegn hullets placering op på bagpladen. Brug reparationspladen som skabelon. Sæt en skrue i midten, smør lim på pladen, og stik den gennem hullet.

2

Hold fast i skruen, mens du borer huller omkring det firkantede hul tæt på kanten. Skru pladen fast med fire skruer, mens limen tørrer. Vent et par timer.

Pladen skal sikre, at du har noget at skrue/lime selve reparationspladen fast på.

3

Forbor huller til de fire skruer, som skal holde reparationspladen fast på bagpladen. Smør lim på reparationspladen, og skru den fast på døren. Vent et døgn, og fjern alle otte skruer igen.

Slib pladestykket ned, så det flugter med døren. Brug evt. en vinkel til at tjekke efter med.

4

Spartl hullet, og slib efter, når massen er helt tør. Mal derefter med grunder, der er beregnet til træværk.

Hvis døren er nymalet, kan du nøjes med at pletmale reparationen. Ellers er du nødt til at male hele døren.

Video

TIPS: Undgå fnug fra malerrullen

TIPS: Luk for varmen når du maler

VÆRKTØJ: Sådan bruger du multicutteren

I denne video lærer du alt om maskinens smarte funktioner og tilbehør. De mange forskellige slags tilbehør gør det muligt både at save, stemme ud, afkorte, fræse og slibe på steder, hvor andre værktøjer ikke kan komme til. Og maskinen kan bruges i både træ, plast, metal, mørtelfuger mm.

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

    Andre læser lige nu ...