Byggevejledning
Let
Svær

Vinduer er én ting. De lukker lys ind i den mængde, deres størrelse nu engang tillader. En terrassedør – i dobbeltstørrelse vel at mærke – er noget ganske andet. Her er lysindfaldet ikke blot enormt og forandrer hele stuens udseende.

Den nemme, daglige adgang til det fri – i dette tilfælde terrassen – er også sikret, og dermed er indgrebet i husets konstruktion alle pengene værd. Men netop indgrebet i muren er det, der vil afholde mange fra at føre ideen ud i livet. For så stort et indgreb virker voldsomt.

Men hvis du blot allierer dig med en ingeniør eller bygningskonstruktør, der kan give en professionel vurdering af, om muren er bærende, stabiliserende eller begge dele, og om den kan tåle indgrebet, så er det faktisk ikke så vanskelig en opgave.

Blot du går til den med forsigtighed og sørger for at være ordentligt klædt på, så hverken du eller huset kommer til skade undervejs.