Det burde være enkelt at få at vide, hvilket vindue man skal vælge, og hvordan det sættes bedst op. Men jo fl ere kloge Henrik Poulsen spurgte, da hans nye tilbygning skulle have døre og vinduer, jo mere forvirret blev han. I den ene ende sagde de kloge, at han skulle lære af fortiden. Kun et vindue af kernetræ med en diffusionsåben fuge af kalkmørtel ville overleve i Danmark. I den anden ende sagde de kloge, at fremtiden lå i vinduer af plast og stål sat op med uforgængelige silikonefuger. Hans faste hjælp og støtte gennem hele arbejdet med tilbygningen var for klog til at give nogen af dem helt ret. I stedet rådede Peter Svendsen ham til at vælge blandt gammelt og nyt, mens han tog højde for sin erfaring med at sætte vinduer op, familiens økonomi og vedligeholdelsen. Og Peter havde som altid sit bud på den bedste løsning. Både døre og vinduer ville han sætte op med den type karmskruer, hvor placeringen kan justeres, efter at de er sat op. Fugen ville han lukke indvendigt med en tæt fugemasse og udvendigt med et diffusionsåbent fugebånd. Og vinduerne skulle være af træ – men med en udvendig kappe af aluminium. “De traditionelle vinduer af træ er fl otte, og erfaringen siger god for dem, men de har et stort minus: Der går kun nogle få år, så skriger de udvendige træflader på ny maling.” Henrik så næsten skræmt og lidt overrasket ud, men Peter lod ham ikke i fred: “Træet tørrer og revner. Det betyder, at malingen holder kortere og kortere. Fugt trænger ind under de dyre energiruder og tager livet af dem. Hvis du ikke vil ofre dyre vinduer af kernetræ, så vælg nogle med aluminiumskappe – de holder, også med nutidens træ. Det ville jeg selv gøre. De koster en lille smule ekstra – men du skal ikke male dem. Hverken nu eller om fem år!” Den tale kunne Henrik ikke rigtig modstå, og så gik han og Peter i gang.