Video
Let
Svær

Punkterede termoruder er bare utrolig irriterende at se på, og der er ikke andet at gøre end at skifte dem ud. Heldigvis er det ret let, og vi viser her, hvordan du gør.

SÅDAN GØR DU:

1. Læg vinduet på et arbejdsbord, og fjern glaslisterne

Brug eventuelt et gammelt stemmejern til at lirke glaslisterne fri af vinduesrammen.

2. Vær omhyggelig, når du måler op

Der skal være 4 mm luft fra rudekant til fals hele vejen rundt om ruden. Husk også at måle rudens tykkelse, så du får bestilt den helt rigtige hos glarmesteren.

3. Fjern nu ruden, og rengør falsen grundigt

Slib eventuelt med fint slibepapir hele vejen rundt, og fjern herefter alt støvet med en støvsuger eller en fejeko

4. Læg den nye termorude ned på plads i rammen

Sørg for, at ruden hviler på små afstandsklodser i bunden. Og hold også ruden på plads sideværts med klodser i hver side i top og bund.

5. Skru glaslisterne fast med envejsskruer

Listerne kan også stiftes fast, men envejsskruerne giver en bedre indbrudssikring.