Hvordan virker en dykpumpe?

En dykpumpe er god at have ved hånden, hvis kælderen bliver oversvømmet, eller når din brønd, swimmingpool eller dit havebassin skal tømmes for vand.

En dykpumpe er en kompakt lille pumpe, der har sit navn, fordi den ganske enkelt dykkes ned i det vand, som den skal pumpe op.

For den betyder det intet, om den står på bunden af havebassinet, drænbrønden eller regnvandstønden – den pumper sejt og uden at kny vandet op og ud.

LÆS OGSÅ: Hvornår har jeg brug for en dykpumpe?

Og bliver husets kælder oversvømmet af spildevand, så hjælper dykpumpen dig lige så gerne af med det.

De fleste dykpumper er bygget over samme læst. Et kompakt pumpehus, der suger vand ind forneden og sender det ud foroven. Et håndtag gør den nem at transportere rundt mellem dens mange forskellige opgaver, og på trods af ringe størrelse og lav pris kan den typisk flytte mange tusind liter vand i timen. Hvor mange er ikke helt enkelt at sige: Det afhænger ikke kun af pumpens motor og kræfter, men også af pumpeslangens dimension, og hvor højt vandet skal pumpes op.

Dykpumpen kan arbejde automatisk, fordi den har en svømmeflyder, som tænder og slukker afhængigt af vandstanden. Det betyder, at du kan placere pumpen fast i fx en regnvandsbrønd. Når vandstanden når et vist niveau, registrerer flyderen det, og pumpen går automatisk i gang. Når pumpen har sænket vand standen tilstrækkeligt, afbryder flyderen pumpen igen.

Dykpumpen kan også stilles, så den bare pumper løs. Du bør så være klar til at afbryde strømmen, når pumpen løber tør, så den ikke bliver slidt unødigt. Der er dog indbygget en sikring, som slår strømmen fra, før motoren bliver for varm.

Før du køber en dykpumpe, bør du vide, hvad du vil bruge den til. Mens nogle pumper kan klare partikler op til 25 mm, er andre kun til rent vand og klarer kun partikler op til måske 5 mm. Til gengæld suger de dybere, så der fx måske kun vil stå 1-2 mm vand tilbage på et oversvømmet gulv.

1

Ledningen til pumpen er vandtæt og tåler uden problemer at blive sænket ned i vandet sammen med pumpen – men ledningen tåler ikke, at du løfter pumpen i den.

2

Udluftningsventilen trykker du ned lige før start – hvis pumpen ikke gør det automatisk. Når luften strømmer ud, fyldes pumpehuset med vand, så pumpen med det samme tager fat.

3

Håndtaget gør det nemt at flytte og placere dykpumpen. Skal du sænke pumpen længere ned, end du kan nå, kan du binde en snor i håndtaget – du bør ikke løfte pumpen i ledningen eller slangen.

4

Udløbsstudsen kan tilpasses pumpeslanger med vidt forskellig diameter. Jo større diameter og jo kortere slange, jo flere liter kan dykpumpen klare i minuttet.

5

Pumpehylsteret er på denne model fra Kärcher lavet af solidt kunststof, som er nemt at rengøre efter brug. Også rustfrit stål ses ofte på pumperne.

6

Flyderen er forbundet med en mekanisk afbryder, som vippes fra eller til, når flyderen følger vandstanden. Du kan justere, hvornår pumpen skal aktiveres, ved at regulere længden af flyderens ledning. Pas godt på, når du anbringer pumpen, at flyderen kan bevæge sig frit, ellers virker automatikken ikke.

7

Pumpemotoren sidder tørt og godt beskyttet i sit pumpehus af rustfrit stål. Når vandet passerer op gennem pumpen, køler det samtidig motoren ned.

8

Pakdåser og lejer med fedt forhindrer vandet i at trænge ind i motoren.

9

Pumpens kerne er en rund skive af kunststof med små buede vinger på. Når vingerne drejer rundt med høj fart, skovler de vandet ind og slynger det videre med stort tryk.

10

Filteret af rustfrit stål holder større genstande ude af pumpen, mens mindre partikler får lov at passere.

11

Pumpens ben sørger for, at den står solidt. Pumpen her er til rent vand, så benene hæver kun indsugningen få millimeter over underlaget. I udgravninger eller havebassiner med meget slam bruger du en dykpumpe til urent vand. Du kan eventuelt hæve dykpumpen lidt, fx ved at stille den på en flise.

  1. Ledningen til pumpen er vandtæt og tåler uden problemer at blive sænket ned i vandet sammen med pumpen – men ledningen tåler ikke, at du løfter pumpen i den.
  2. Udluftningsventilen trykker du ned lige før start – hvis pumpen ikke gør det automatisk. Når luften strømmer ud, fyldes pumpehuset med vand, så pumpen med det samme tager fat.
  3. Håndtaget gør det nemt at flytte og placere dykpumpen. Skal du sænke pumpen længere ned, end du kan nå, kan du binde en snor i håndtaget – du bør ikke løfte pumpen i ledningen eller slangen.
  4. Udløbsstudsen kan tilpasses pumpeslanger med vidt forskellig diameter. Jo større diameter og jo kortere slange, jo flere liter kan dykpumpen klare i minuttet.
  5. Pumpehylsteret er på denne model fra Kärcher lavet af solidt kunststof, som er nemt at rengøre efter brug. Også rustfrit stål ses ofte på pumperne.
  6. Flyderen er forbundet med en mekanisk afbryder, som vippes fra eller til, når flyderen følger vandstanden. Du kan justere, hvornår pumpen skal aktiveres, ved at regulere længden af flyderens ledning. Pas godt på, når du anbringer pumpen, at flyderen kan bevæge sig frit, ellers virker automatikken ikke.
  7. Pumpemotoren sidder tørt og godt beskyttet i sit pumpehus af rustfrit stål. Når vandet passerer op gennem pumpen, køler det samtidig motoren ned.
  8. Pakdåser og lejer med fedt forhindrer vandet i at trænge ind i motoren.
  9. Pumpens kerne er en rund skive af kunststof med små buede vinger på. Når vingerne drejer rundt med høj fart, skovler de vandet ind og slynger det videre med stort tryk.
  10. Filteret af rustfrit stål holder større genstande ude af pumpen, mens mindre partikler får lov at passere.
  11. Pumpens ben sørger for, at den står solidt. Pumpen her er til rent vand, så benene hæver kun indsugningen få millimeter over underlaget. I udgravninger eller havebassiner med meget slam bruger du en dykpumpe til urent vand. Du kan eventuelt hæve dykpumpen lidt, fx ved at stille den på en flise.