Defekt varmelegeme på vaskemaskine

Hvis varmelegemet på vaskemaskinen er defekt, bliver vandet ikke varmet, og så bliver tøjet næppe rent. Heldigvis kan du selv skifte varmelegemet ud med et nyt.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Topnøgle
  • Skruetrækker
  • Hammer

Materialer

  • Varmelegeme

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

Inden du skille maskinen ad skal du have fat i et ny varmelegeme. Find maskinens modelnummer (ofte på et mærkat inde i maskinen) og søg på nettet. Der er flere forhandlere af reservedele til hvidevarer.

Husk altid at afbryde strømmen til maskinen, inden du skiller den ad. Træk stikket bud eller afbryd den relevante sikringsgruppe i eltavlen.

Fjern det defekte varmelegeme

Varmelegeme vaskemaskine: Varmelegemet sidder i bunden af maskinen 1

Varmelegemet sidder i bunden af maskinen, enten bagpå eller forrest, alt efter model.

Tag et foto af stik og ledninger, inden du skiller noget ad. Så kan du nemmere samle det hele rigtigt igen.

Varmelegeme vaskemaskine: Træk stikkene ud 2

Træk stikkene ud ét efter ét.

Skift varmelegeme vaskemaskine: Træk føleren ud af maskinen 3

Træk føleren ud af maskinen. Den består af et lille stik på en metal-pind.

Skift varmelegeme vaskemaskine: Skru møtrikken løs 4

Skru møtrikken løs med en topnøgle.

Skift varmelegeme vaskemaskine: Placer nu en skruetrækker på bolten 5

Placer nu en skruetrækker på bolten med den løsnede møtrik som vist her.

Vaskemaskine varmelegeme: Slå på skruetrækkeren med en hammer 6

Slå på skruetrækkeren med en hammer. Så løsner varmelegemet sig.

Vaskemaskine varmelegeme: Træk det defekte varmelegeme ud 7

Træk det defekte varmelegeme ud af maskinen.

Sæt det nye varmelegene på plads

Varmelegeme vaskemaskine i stykker: Sæt det nye varmelegeme i 1

Sæt det nye varmelegeme i. Det er en god idé at rense for evt. slam og snavs forinden. På modellen her skal varmelegemet presses ned under en metalbøjle.

Varmelegeme vaskemaskine i stykker: Spænd møtrikken på bolten igen 2

Spænd møtrikken på bolten igen, uden at stramme til, og sæt herefter føleren ind på plads.

Varmelegeme til vaskemaskine: Spænd møtrikken 3

Spænd møtrikken med topnøglen.

Nyt varmelegeme til vaskemaskine: Sæt alle stikkene på plads 4

Sæt alle stikkene på plads. Tjek med det foto, du tog i starten, så alt ender, hvor det skal, inden du tænder for maskinen igen.

Se flere reparationer af vaskemaskinen

Strejker vaskemaskinen, kan det også skyldes, at afløbspumpen er gået i stykker. Det kan du også sagtens skifte selv.