Gulv og gulvlægning
Gulvlægning er ikke så svært, hvis du ved, hvad du laver. Mange drømmer om et nyt gulv af træ, og vælger du de rette materialer, er gulvlægning nemt. Særligt hvis du planlægger arbejdet nøje. Det gælder om at vælge det gulv, der er det helt rigtige til netop dit hjem. Brug tid på at overveje projektet, inden du går i gang.
Læs også: Nyt trægulv helt fra bunden
Sådan gør du, når gulvet knirker
Der er få ting så irriterende som et knirkende gulv. Problemet skyldes, at der er kommet svindrevner i gulvet, så det gnider sig op ad det søm, der er gjort fast til undergulvet med. Du kan nemt selv gøre noget ved problemet. Læs hvordan i den her artikel: Stop det knirkende gulv
Pas på når du sliber dit gulv!
Hvis du ikke vil lægge nyt gulv, kan du reparere det gamle gulv. Det vil ofte være nødvendigt at slibe gulvet med en gulvsliber. Det er ikke så nemt, som det lyder. En gulvsliber kan nemlig ødelægge gulvet, hvis du ikke går forsigtigt til værks. Så brug masser af slibeolie og skift slibepapir jævnligt, hvis du ikke vil have nyt gulv bagefter.
Læs mere om slibning af gulv: Slibning af gulv - 5 fejl du ikke må lave, når du sliber plankegulvet
Selv med den perfekte gulvlægning, vil dit gulv med tiden blive skadet og komme til at se slidt ud. Det vil typisk dreje sig om ridser, måske endda hakker, pletter og knirken. Men de små skader kan du nemt gøre noget ved, også uden brug af gulvsliber eller andre større maskiner. Faktisk er de fleste reparationer af trægulve noget, du kan lave på en formiddag. Læs mere i den her artikel: Sådan reparerer du dine trægulve
Støb nyt gulv
Skal du renovere badeværelse, skal du selvfølgelig have nyt gulv. At støbe et nyt badeværelsesgulv kan forekomme at være en uoverskuelig opgave, og selvfølgelig skal der være styr på forarbejdet. Selve støbearbejdet er ikke så svært endda, som du kan læse her: Støbning af gulv i badeværelset
Støb selv et gulv i terrazzo
Hvis du vil have et badeværelsesgulv, der virkelig skiller sig ud, så skal du have et gulv i terrazzo. Gulvet består af en stenblanding og findes i mange forskellige varianter, som du selv kan mikse. Et nyt gulv af terrazzo kan holde i mange år, og det er altså ikke kun professionelle, der kan arbejde med det.
Læs mere: Let terrazzogulv med få materialer
Forskellige gulv typer - Vælg den rette!
Der findes rigtig mange forskellige gulve. Der er forskel på pris, holdbarhed og anvendelse, og der er forskel på, hvor let det er at lægge gulvet. Herunder kan du læse mere om de forskellige gulv typer: