Havemaskiner der letter arbejdet i haven
Har du en have, har du også brug for nogle havemaskiner, der kan gøre havearbejdet lettere. I de fleste haver er der en græsplæne, og det kræver en plæneklipper, så du kan slå græsset. En plæneklipper skal først og fremmest have et skarpt skær, så den skal slibes jævnligt for at holdes skarp, da den er en af de havemaskiner, du oftest bruger. Du kan sagtens selv slibe skæret på din plæneklipper. Her kan du se, hvordan du gør: Slibning af plæneklipper
Havemaskine til kanterne
Plæneklipperen kan dog ikke komme helt ud til kanterne, hvis du fx har hegn eller bede med høje kanter. Derfor kan det også være praktisk at have en anden havemaskine til græssets kanter, nemlig en græstrimmer. De findes både med og uden ledning – ligesom fx plæneklipperen. Så når du skal investere i nye havemaskiner, skal du finde ud af, hvad der passer bedst til dit behov.
Vi har testet græstrimmer, så du kan se, hvad du skal holde øje med, når du skal købe denne havemaskine. Her finder du vores nyeste test af græstrimmere: Græstrimmer test
Havemaskine til hækkeklipning
Når du har have, har du typisk også en hæk, som skal klippes 1-2 gange om året. Derfor er hækkeklipperen også en havemaskine, du skal have. Har du en stor, kraftig hæk, skal du gå efter en maskine med et langt skær. Har du kun mindre hække, kan du nøjes med en maskine med et mindre skær, som vejer mindre og er nemmere at håndtere. Du kan finde vores nyeste test af hækkeklippere her: Hækkeklipper test
Har du store træer i din have, er det også en god ide at have en motorsav, så du kan fjerne større grene eller fælde et træ. Jo større træer, du har, jo større maskine er det en fordel at have. Vi har testet motorsave, og du kan finde testen her: Motorsav test
Der findes også en havemaskine, der kan hjælpe dig med at holde ukrudtet nede – en ukrudtsbrænder, som effektivt fjerner ukrudt fra fx indkørsel og bede. Vi har testet en elektrisk en af slagsen, som du kan finde her: Elektrisk ukrudtsbrænder test
Havemaskiner til terrassen
I de fleste haver er der også en terrasse, der også skal vedligeholdes. Det er oplagt med havemaskiner såsom en højtryksrenser med en terrassevasker, som er en skånsom, men effektiv måde at rengøre både flise- og træterrasser på. Rengør du fx en træterrasse uden at bruge terrassevasker risikerer du nemlig at ødelægge træet, så både terrassevasker og højtryksrenser vil være en god investering. Højtryksrenseren kan nemlig også bruges til andre grove rengøringsopgaver.
Du finder vores nyeste test af højtryksrensere her og terrassevasker her:
Find den bedste højtryksrenser - Højtryksrenser test
Find den bedste terrassevasker - Terrassevasker test