Køkken

Renovering af køkkenet er lidt af en mundfuld. Hos os får du hjælp til både planlægning, indretning og materialevalg. Og du finder byggevejledninger til alt fra maling af de gamle låger til omfattende renovering eller montering af nyt køkken helt fra bunden.

Alle artikler om køkken

Gør det selv køkken

Køkkenet er et af hjemmets vigtigste rum. Køkkenet danner rammen for madlavning og er for mange familier det naturlige samlingspunkt. Derfor findes køkkener også i et utal af varianter, lige fra ganske små, billige køkkener til store samtalekøkkener med kogeø og spiseplads.

Uanset om du skal have et nyt køkken eller renovere det gamle køkken, så er der masser af muligheder for at gøre det selv.

Hvis du vil have et billigt køkken

Køkkenet bliver, sammen med badeværelset, regnet for at være et af de dyreste rum at etablere eller renovere.

Til et nyt køkken skal der investeres i skabe, hylder, bordplade, blandingsbatteri, kogeplade, hårde-/hvidevarer og meget andet. Det kan blive en bekostelig affære. Men sådan behøver det ikke at være.

Du kan sagtens lave et billigt køkken, men det kræver gå på-mod og fingersnilde. Der findes masser af brugte, billige køkkener til salg. Der findes endda gratis køkkener “til salg”, hvis du er indstillet på selv at komme og afmontere køkkenet hos sælger.

Renovering af gammelt køkken

En anden måde at få sig et billigt køkken på er ved at renovere det gamle. Har du et gammelt køkken, der trænger til en renovering, kan du sagtens give dig i kast med opgaven. Det er en oplagt gør det selv-opgave.

En renovering af køkkenet er både billigere og mindre omfattende end at etablere et helt nyt køkken. Nye køkkenlåger, en spand maling og en grundig oliering af bordpladen – eller måske udskiftning til en ny bordplade – kan gøre underværker.

Opsætning af køkken

Du kan sagtens sætte et nyt køkken op selv, men det kræver præcision og tålmodighed. For det første skal du sørge for, at soklen er helt i vater. En skæv sokkel forplanter sig hele vejen op gennem køkkenet og kan betyde, at lågerne bliver skæve, og skufferne ikke kommer til at køre, som de skal.

Men hvis du får lavet soklen efter bogen, så kan de fleste montere underskabe og lægge en bordplade på efterfølgende.

De mest populære køkkenartikler

Herunder finder du en liste over nogle af de mest populære gør det selv-artikler indenfor køkkenkategorien:

LÆS OGSÅ: vores artikler om emhætter og hvordan du monterer en emhætte