Vægge

Hvad enten du skal bygge en ny væg eller rive en gammel ned, så kan du her på siderne finde råd, vejledning og inspiration til, hvordan du skal bære dig ad.

Vægge – Gør noget ved dem eller byg en ny væg

Selv den grimmeste væg kan blive som ny, uanset hvor grumt udgangspunktet er. Renovering af vægge er en oplagt gør det selv-opgave. Måske har du vægge, der skal skrælles for gammelt tapet, eller vægge med glasvæv, som du vil lave om til glatte flader. Det kan også være, at nye paneler er tilstrækkeligt. Eller at du simpelthen har brug for at bygge en helt ny væg. Det kan du også sagtens selv klare.

Puds væggen

Hvis maling ikke er nok, er puds måske svaret. Ved at pudse væggen kan du rette ujævnheder eller slette fx glasvæv, som kan være meget vanskeligt at fjerne. Et tynd lag puds giver dig en jævn, glat væg. Og så kan du tapetsere eller male – eller blot lade pudsen stå helt råt.

Her bliver du instrueret i, hvordan du gør ved pudsning af væg.

LÆS OGSÅ: Der er ingen grund til at fjerne glasvæv

Paneler pynter på væggen

Uanset om du har malet eller pudset en væg, eller blot har en væg, som er lidt kedelig, er høje paneler en måde at ændre en vægflade fuldkommen. Du kan simpelthen gøre en ellers kedelig vægflade herskabelig med paneler, som du selv kan lave med grundig trin for trin-vejledning. Her finder du alle vores vejledninger til paneler til vægge.

LÆS OGSÅ: Sådan bygger du høje paneler

Byg en helt ny væg

Mangler du en skillevæg til at dele et rum op, så er det også en gør det selv-opgave. Og du kan frit vælge, om det skal være en gipsvæg, en lidt tungere væg i fibergips eller en væg i letbeton. Den lette gipsvæg er nem at bygge og oplagt mange steder, mens fibergipsen er nemmere at sætte tunge ting fast på, ligesom letbetonvæggen. Uanset hvad du vælger, skal du igen tage stilling til tapetsering, pudsning eller maling.

LÆS OGSÅ: Sådan fjerner du en bærende væg