Byg et vaskebord af multiplader

På badeværelset her vil mureren opføre et vaskebord af gasbetonplader med hylder og bordplade af sort skiffer.

Med et vaterpas streges der op, hvor soklen skal placeres. Vasken skal placeres midt mellem to vanger, så der måles ud og streges lodret op, hvor midten af vasken skal være. Alle stykkerne til soklen skæres til udenfor, da det støver voldsomt. Derfor bør du også benytte både støvmaske og høreværn.

Sokkelstykkerne lægges nu løst op i forhold til opstregningen, så fagmanden er sikker på, at det hele passer. Soklen limes fast med en speciel gasbetonlim, men i en snæver vending kan du også benytte fliseklæber. Du bør jævnligt kontrollere, at soklen er i vage, da selv den mindste skævhed kun bliver værre, jo højere du kommer op.

Fundamentet lukkes med en hel plade, hvilket giver en solid konstruktion. Igen er fagmanden omhyggelig med, at pladerne er i vage. I siden smøres der et par klatter klæber på fliserne og lidt på pladen, inden den lægges op og presses ind til væggen. Nu sættes de øvrige vanger op. Når limen er hærdet, lægges der en tyk skifferplade ovenpå, der både fungerer som top og bund i vaskeskabets hylder.

Næste lag bygges op med vanger på præcis samme måde som tidligere, hvorefter den næste granitplade lægges på. Bemærk, at den ikke går hele vejen hen, da der skal være plads til vasken og afløbet i det sidste rum. Alle gasbetonfladerne beklædes med de samme fliser, som der er på væggene. Det er med til at give en flot og rengøringsvenlig finish.

På den nederste hylde lægges der gulvklinker magen til dem, der er på det øvrige gulv. Resultatet er er flot og praktisk vaskebord skræddersyet til rummet.

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Håndvask