Intro
Vejledning
01
Kassen bygges
7
Trin
Alle fire sider i kassen skærer jeg ud af en 40 mm tyk bordplade af rosentræ. Pladen er 60 cm bred, så jeg skærer først en knap 15 cm bred strimmel af i hele længden - den kan man altid få brug for.
Da jeg vil samle siderne på gering, altså med skrå snit, så endetræet ikke ses, skærer jeg derefter de fire sider ud, så de er nogle centimeter længere end kassens udvendige mål. Det giver lidt spild, men gør det meget lettere i næste omgang at skære kanterne med de skrå snit, der skal være pinligt præcise.
Samlingerne kan sikres med skruer, lim, dyvler eller flade dyvler, “fisk”. Jeg satser på det sikre med fisk og lim - og garderer med skruer, som proppes af!
De svære skrå snit i endekanterne kræver en halvprofessionel sav - men opgaven lettes også ved først at skære på overlængde med vinkelrette snit.
TIPS: Den pæne side vendes udad i toppen og på siderne, men indad (opad) i bunden!
Rillerne til flade dyvler (eller “fisk”) fræses med en fiskemaskine eller en vinkelsliber med forsats. Maskinen skal være god, for de skal sidde virkelig præcist.
TIPS: Runde dyvler kan stadig bruges - de er bare sværere at sætte præcist.
Så kan jeg samle kassen med lim - og jeg bruger rigeligt af den hvide snedkerlim, selv om den holder utrolig godt. Siderne spænder jeg sammen med store skruetvinger og rene lægter til at beskytte træet. Tjek, at kassen er i vinkel!
Samlingen låses med skruer fra siden som gardering. Det kunne blive grimt - men bliver en finesse, når skruen dækkes af en 12 mm træprop. Skruen er en 5 x 80 mm skrue, som jeg borer for til med et 3,5 mm bor midt i hullet til proppen.
Proppen slås i med godt med lim. For at fremhæve den lidt sætter jeg den i med årerne på tværs af årerne i kassen. Når limen er tør, stemmes eller skæres det overskydende prop af - med årerne for at undgå at fjerne for meget.
Kanterne på kassen “brækker” jeg med slibepapir, så snart den er færdig, så kanterne ikke flosser. Og så sliber jeg ellers, mens jeg kan komme til overalt, masser af rustikolie ned i træet, når nu kassen skal sidde i et badeværelse.
Sidste gang olie gemmer jeg, til kassen hænger på væggen. Så har jeg også fem gange strøget den med olie, slebet olien ned med fint slibepapir, ladet træet suge 15-20 minutter og poleret overskydende olie af, til alt skinner som lak.
02
Kassen hænges op
6
Trin
Usynligt ophæng er moderne, men det optræder mest på smalle, lette hylder, som kun bærer et par fotos og en telefon.
Her er det en anden historie. Hylderne alene vejer de første 45 kg. Men selve princippet er lige så rørende enkelt: Skruer uden hoved sætter jeg halvt ind i væggen, så borer jeg hul i hyldens bagkant ud for skruerne, og så presser jeg hylden ind over skruerne.
De kraftige 7,5 eller 8 mm karmskruer uden hoved - i nogle fabrikater kaldes de betonskruer - er som skabt til formålet. Både i en stenmur som her, og når de griber fat i træskelettet bag en pladevæg. Helt hovedløse er de ikke, men det tynde hoved er netop skabt til at gå ind i træet.
Kassen klodses op, hvor den skal hænge. Den vejer 45 kg, så jeg starter med at klodse min værktøjskasse op, så hylden kan stå direkte på den, det gør det senere arbejde meget lettere. Med blyant mærker jeg op hele vejen rundt indvendigt.
Skruerne sættes i væggen 2 cm fra stregen, så de lander midt i pladerne. I mursten bores for med 6 mm bor - der bruges ikke plugs. Skruerne øverst kan ofte bære alene, men i den ældre væg sætter vi lidt ekstra skruer.
Skruernes placering føres over på kassens bagkant. Da skruerne kan sidde lidt skråt, bør du måle dig frem fra stregen på væggen og fra den indvendige side af hylden. Hullerne i trækanten bores med et 8 mm træbor med borespids.
Kassen skubbes roligt ind over skruehovederne. Tjek, at alle skruer er ud for et hul, før du presser - sidder en af dem lidt skævt, laver den en masse ballade.
TIPS: Nu er der belønning for, at jeg lod min værktøjskasse stå på opklodsningen!
Det sidste stykke må jeg slå kassen ind over skruerne med en klods og en hammer. Det er rigeligt til at holde kassen inde på skruerne senere.
TIPS: Før du sætter kassen på plads, så tjek med en tynd ting, at alle huller er dybe nok!
Let og luftigt og med skjult ophæng. Den umulige mission er lykkedes.
Materialer
40 mm stavlimet rosentræ:
- 1 bordplade på 60 x 302 cm, der skæres ind til 45 cm og deles i kassens fire sider
Desuden:
- 7,5 x 132 mm betonskruer uden hoved
- Snedkerlim
- Fisk (fladdyvler)
- Rustikolie
Specialværktøj
- Dyksav med føringsskinne
- Fiskemaskine (slidsfræser)
- Propborsæt
- Lange skruetvinger
Tidsforbrug
2 dage
Pris
Ud over bordpladen bruger vi skruer for 30-40 kroner.
Sværhedsgrad
Den store udfordring ved bademøblet her er de flotte hjørnesamlinger, der er næsten umulige at klare uden specialværktøj. Samler du med rette snit, bliver opgaven væsentligt lettere.
Tegning
Flade dyvler letter samlingen
En god slidsfræser - kaldet fiskemaskine, ligesom flade dyvler kaldes fisk - er en stor hjælp, når plader samles på gering.
Fisken sættes først i den slids, der er “en halv fisk” dyb. Det sikrer, at fisken sidder lige dybt i begge plader, selv om der er lidt plads at give af.
En enkel kasse sat til vægs
Her har du målene på det kraftige møbel i rosentræ - princippet kan du bruge på alt fra vinreoler til telefonhylder. Hvis væggen og kassen er stærk nok, er ophæng foroven nok.
Tips & Tricks
Magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.
