Intro
Vejledning
Byg en stærk væg
Projektet adskiller sig ikke meget fra opbygningen af en helt almindelig skillevæg bygget af stålreglar.
Det eneste usædvanlige er, at vi her bygger to stålstandere ind i væggen, så vi bagefter med sindsro kan hænge en bred, tung håndvask op.
Da vores vask er en meter bred, får vi brug for to standere, og det giver et par ekstra udfordringer, som ikke nødvendigvis fremgår af den medfølgende brugsvejledning: De skal skrues sammen med stålre-glarne, og rækkefølgen er vigtig. Ellers bliver det svært at få stativ nummer to sat op, da de lodrette reglar står ryg mod ryg.
Læs brugsanvisningen grundigt, inden du går i gang, så du er inde i alle justeringsmuligheder mv. Her er top- og bundskinner monteret og klar til standeren.
Sørg for at skabe plads til af øbet. Her sætter vi to standere op og sørger for, at der er 6 cm fra det ene bens yderside til centrum af vasken. Sæt fødderne fast med bolte ned i gulvet.
Klip de lodrette reglar til med en pladesaks, så de passer i højden og kan fæstnes til top- og bundskinnen.
Skru først reglar C fast på stativ 2, sæt det op, og skru dernæst reglar D fast til stativet. Rækkefølgen er vigtig, fordi du ellers ikke kan skrue skruerne ind i reglar C, der står ryg mod ryg med reglar B.
De lodrette reglar flkseres i top og bund med en f ksertang, og med de medfølgende selvskærende skruer fastgør du standeren, så den står helt op ad lodstålet.
TIPS: Klip flangen af stålet der, hvor dit afløb skal gå ind i væggen.
Indstil højden på bæringerne, der skal holde vasken (de vandrette gevindstænger), så den færdige højde på vaskens overkant bliver 85-95 cm, afhængigt af højden på de mennesker, der skal bruge den.
Placer gevindstængerne, så de sidder ud for hullerne i vasken, og så midten af vasken er lige midt imellem de to standere. Nu kan afløbet komme imellem stålreglarne.
Sæt vasken op
Inden du kan sætte vasken endeligt op, skal du naturligvis bygge din væg færdig. Den skal beklædes med vådrumsgips på begge sider, evt. vådrumssikres, spartles, tapetseres og males.
Nu kan du så løfte vasken op på gevindstængerne og spænde den fast med skiver og møtrikker. Sørg for at bruge en god, stor skive, så det ikke er selve møtrikken, der skal bære hele vægten af den tunge porcelænsvask.
Spænd til, men ikke mere end at vasken kan holde til trykket.
Slut af med at fuge med vådrumssilikone mellem vask og væg, både på vaskens overside og ned langs kanten.
Materialer
Stålprofiler:
- Topskinner
- Bundskinner
- Reglar
Stander til indbygning i væg:
- 2 (Geberit) håndvaskelementer
Desuden:
- Bolte og skruer til montering
- Håndvask (her fra Duravit)
Specialværktøj
- Fiksertang
- Pladesaks
Tidsforbrug
Regn med at lægge et par timer oven i den tid, du er om at bygge væggen op.
Pris
Cirka 2200 kroner for standerne
Sværhedsgrad
Er du først i gang med at bygge en skillevæg med stålreglar, er standeren nem at passe ind i konstruktionen.