Det skal du bruge
Video
Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.
Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.
Trin for trin
For at kunne afkalke den si (i fagsprog kaldet en perlator eller en luftblander) der sidder i vandhanen, skal den skrues ud. Her er det vigtigt at bruge den helt korrekte metode, så du ikke ridser vandhanen.
Vandsien skal skrues ud. I de fleste tilfælde skal det gøres med en papegøjetang, men på enkelte modeller kan det være anderledes.
Tag delene ud, når de er løsnet. Skyl det værste skidt af, hvis der er meget kalk og/eller sand i sien.
Bland én del eddikesyre med fire dele vand i et glas. Du kan også bruge almindelig ufortyndet eddike. Det er bare lidt længere om at opløse kalken.
Kom alle delene ned i glasset. Afhængigt af, hvor meget kalk, der sidder fast, skal de ligge der en halv til en hel dag.
Skyl delene, når de er fri for kalk. Sæt dem sammen i den rette rækkefølge. Sien skal ned i krom-kransen, og så lægges den lille pakning (O-ring) i til sidst.
Se flere reparationer af vandhanen
Når du alligevel er i gang, kan du med fordel tjekke grebet. Går det stramt, trænger det til smørelse, og det klarer du nemt og hurtigt.
Drypper det fra hanen, kan du også ofte nemt og hurtigt klare det med lidt smørelse.