Hvordan køler jeg drivhuset?

PROBLEM:

Mit drivhus blev meget varmt flere gange i løbet af sommeren. Det gik hårdt ud over planterne. Hvordan køler jeg det ned fremover?

LØSNING:

Det er et velkendt problem, at der kan blive for varmt i et drivhus. Som regel skyldes det utilstrækkelig ventilation.

Ventilation kan laves på flere måder lige fra den helt simple, hvor et tagvindue åbnes og sættes på en krog. Åbner du samtidigt døren midt på dagen, får du god gennemtræk. Ulempen er, at du skal åbne og lukke hele tiden. Automatisk udluftning kan du klare med tagvinduer med åbnere, der fungerer ved hjælp af olietrykpatroner. Et tagvindue i hver side af drivhuset skaber gennemtræk.

Læs også: Find drivhuset, der passer til din have

Er der brug for endnu mere afkølende ventilation, kan du købe en soldrevet ventilator. Den erstatter et af de oplukkelige tagvinduer og er ganske effektiv. Et eksempel er mærket Solarfan fra firmaet Vitavia.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Drivhus og orangeri