Fordele og ulemper ved et drivhus
Drivhuse er en fed ting. Dine planter får fred og varme, og du får flere tomater, agurker og peberfrugter. Men der er et par ting, du skal være opmærksom på.
Fordele
Drivhuse holder på varmen. Derfor kan du plante ud tidligere end normalt, og du kan udsætte høsten til senere. Alt i alt kan dine planter nyde flere dage under solen.
Drivhuse skærmer for voldsomt vejr. Du behøver altså ikke frygte, at sommerstormen tager dine tomater med.
Drivhuse holder større dyr fra dine planter. Fugle, rådyr, harer osv. kan ikke stjæle din salat.
Ulemper
Drivhuse skal ventileres. Der kan blive meget varmt i et drivhus, og det er usundt for afgrøderne, og derfor skal der tænkes over ventilation.
Planterne skal vandes. Drivhuse lukker af for regnen, så du skal selv sørge for, at planterne får vand, ofte, hvis drivhuset fungerer godt.
Du skal beskære og binde planter op løbende. Hvis drivhuset fungerer efter hensigten, så vokser planterne hurtigt, og det betyder arbejde.
Planterne skal bestøves. Det klarer bier og andre insekter normalt, men kun hvis drivhuset står åbent.
Køb tid med isolering
Skyg for solen
Ventilation er sundt for planterne
Byg et drivhus i drivhuset
Kunstigt lys i gråvejr
Udstyr der holder planterne oppe
Automatisk vanding
Det tager tid at vande et stort drivhus fuld af sunde planter. Om sommeren tager det tid hver dag. Men det behøver ikke være tilfældet. Der findes nemlig en masse forskellige automatiske vandingsløsninger, som er lette at stille op og anvende.
Autovanding med haveslangen
Gardena, Neptun, Fiskars m.fl. laver alle automatiske vandingsanlæg, der har det tilfælles, at de udnytter trykket i haveslangen og en vandingscomputer til at vande dine planter uden din indblanding.
Denne type vandingsanlæg er meget fleksibel, og den er let at tilpasse til netop dit udvalg af planter og bede. Her ser du et relativt enkelt drypvandingssystem, som kan levere en fast mængde vand, direkte til planternes rødder, hver dag. Du kan imidlertid skifte drypdyserne ud med fx forstøvere eller tilkoble en sensor, der kan måle jordens fugtniveau og styre vandingen helt automatisk.
Selvvandingskasser udnytter tyngdekraften
En anden mulighed er avancerede selvvandingskasser, fx AutoPots.
Grundlæggende bruger systemet tyngdekraften til at flytte vand fra et højt placeret reservoir og til bunden af en række plastikpotter, der står i hver deres helt særlige underskål. Skålen indeholder en analog ventil, som skiftevis åbner og lukker for vandet, i takt med at planterne optager det. Det eneste, du skal gøre, er at fylde vand og gødning i reservoiret. Her ser du et system med 8 potter og en 100-literstank.
Der går i hvert fald to uger, fra du fylder tanken, til den er tom igen, også i højsæsonen.
Hydroponiske løsninger
Forestil dig en plante, som aldrig har set jord. I stedet er den vokset op i en 5 x 5 x 5 cm klump af mineraluld omringet af lecanødder og sat i en akvariepotte. Plantens rødder er vokset ud af akvariepotten og hænger frit i en spand med iltet vand og gødning, hvor de kan få al den næring, de overhovedet har lyst til.
Sådan virker hydroponi grundlæggende, men det kan sagtens gøres mere avanceret. Her ser du en mere avanceret version af et hydroponisk system. Planterne her står ikke med rødderne i en spand vand. I stedet står de i plastikrør, hvor der løber en konstant strøm af vand langs bunden. Det vand, der ikke bliver optaget af planterne, falder til sidst ned i et reservoir, hvorfra det pumpes op i plastikrøret igen.
Fordi hydroponiske systemer ikke involverer jord, er der et meget mindre vandspild som følge af fordampning m.m.