Få mere glæde af dit drivhus

Drivhuse er geniale, men de kan også tage livet af planter. Forstå drivhusets faldgruber, så du kan imødekomme dem og få det maksimale ud af dit drivhus.

Du får flere tomater og større argurker med mindre arbejde, hvis du bygger og bruger dit drivhus korrekt. Men drivhuse kan også tage livet af planter.

Vi hjælper dig med at forstå drivhusets faldgruber, så du kan imødekomme dem og få det maksimale ud af dit drivhus.

Klik på overskrifterne for at komme direkte til afsnittet i artiklen.

Fordele og ulemper ved et drivhus

Drivhuse er en fed ting. Dine planter får fred og varme, og du får flere tomater, agurker og peberfrugter. Men der er et par ting, du skal være opmærksom på.

Fordele

  • Drivhuse holder på varmen. Derfor kan du plante ud tidligere end normalt, og du kan udsætte høsten til senere. Alt i alt kan dine planter nyde flere dage under solen.

  • Drivhuse skærmer for voldsomt vejr. Du behøver altså ikke frygte, at sommerstormen tager dine tomater med.

  • Drivhuse holder større dyr fra dine planter. Fugle, rådyr, harer osv. kan ikke stjæle din salat.

Ulemper

  • Drivhuse skal ventileres. Der kan blive meget varmt i et drivhus, og det er usundt for afgrøderne, og derfor skal der tænkes over ventilation.

  • Planterne skal vandes. Drivhuse lukker af for regnen, så du skal selv sørge for, at planterne får vand, ofte, hvis drivhuset fungerer godt.

  • Du skal beskære og binde planter op løbende. Hvis drivhuset fungerer efter hensigten, så vokser planterne hurtigt, og det betyder arbejde.

  • Planterne skal bestøves. Det klarer bier og andre insekter normalt, men kun hvis drivhuset står åbent.

Køb tid med isolering

Drivhuset her bygges på et isoleret betonfundament med en sokkel af letbeton.

Hvornår du kan begynde at forspire og plante ud i dit drivhus, afhænger simpelt sagt om, hvor kold jorden i drivhuset bliver om natten. Tomater kræver fx min. 10 grader døgnet rundt, og det sker normalt først i maj, når det natlige varmetab er mindre end den mængde energi, solen leverer i løbet af døgnets lyse timer.

Vil du tidligere i gang og forlænge sæsonen længst muligt, så skal drivhuset isoleres. Det er oplagt at starte nedefra og bygge på et isoleret fundament og udstyre drivhuset med en tyk, isolerende sokkel. Dernæst kan du erstatte glas med træ og rockwool på drivhusets mørke sider, og så kan du naturligvis skifte til termoglas eller let isolerende polykarbonat.

Skyg for solen

Solens stråler blokeres her delvist ved hjælp af skyggepasta/kalkning.

Dine planter kan tage skade af for høje temperaturer. Tomater trives fx i 21-24 grader, men maks. 27-28 grader. Derfor skal du sørge for, at drivhuset ikke bliver for varmt om sommeren.

Det mest direkte, du kan gøre, er at sørge for skygge i drivhuset. Til det formål kan du fx installere solsejl under taget. De skal så placeres, så de kun blokerer en del af lyset, men lukker resten igennem. Alternativt kan du kalke ruderne hvide og på den måde diffusere lyset.

Ventilation er sundt for planterne

Husk, at du altid skal have mindst to åbninger i drivhuset for at ventilere det. De bør installeres på hver deres side af huset og hhv. i top og i bund for at skifte luften effektivt.

Varm, stillestående luft er ikke optimalt for dine planter. Lidt turbulens er derimod godt for planterne, der vokser sig stærkere og mere modstandsdygtige, og så hjælper ventilation til at sænke temperaturen i drivhuset.

Desuden åbner du drivhuset for bier og andre insekter, der skal ind og bestøve.

Du kan købe mange forskellige automatiske ventilationsløsninger.

Her åbnes vinduet af en hydraulisk arm, der reagerer på temperaturen i rummet.

Her styres ventilationen af en motor og et termometer koblet til en solcelle.

Byg et drivhus i drivhuset

Spirekammeret her er indrettet under et arbejdsbord med nok højde til, at planterne kan stå relativt længe, før de bliver for store.

Vil du rigtig tidligt i gang, så kan du selvfølgelig forspire planter indendørs i vindueskarmen, eller du kan bygge et ekstra drivhus i drivhuset, et rugekammer til spæde planter.

  • Spirekammeret er indrettet med aflange LED-lamper, der imiterer forårssolens temperatur og intensitet.
  • Plantespirerne kræver relativt lidt vand, så de vandes manuelt.
  • Varmen kommer fra en lille elradiator med en indbygget termostat, som tænder og holder en stabil temperatur.
  • Der kommer frisk luft ind gennem højre gavl.

Idéen er at bygge et lille, velisoleret rum, udstyret med lys, varme og ventilation, hvor spirer og små planter kan vokse sig stærke. Det kan de sådan set også i et almindeligt drivhus, men bygger du et mindre kammer, så er det langt mindre energikrævende at varme op, og dermed kan du starte tidligere på året.

Du kan naturligvis også placere dit spirekammer i en kælder eller et skur, da det ikke kræver sollys for at fungere.

Kunstigt lys i gråvejr

Med LED-lamper kan du oplyse dit drivhus, uden at det er særlig dyrt.

Planter er afhængige af lys, nogle mere end andre. Tomatplanter skal fx have mere end 14 timers sollys hver dag, og i nogle perioder mere.

Når naturen arter sig, så klarer solen opgaven, men i perioder med meget gråvejr kan det være en fordel at supplere med kunstigt lys.

Der findes flere forskellige lyskilder, som kan imitere sollys, fx LED, lysstofrør og særligt intensive HID-lamper. LED er som regel den billigste i drift og det oplagte valg. Lyskilderne kan kombineres med sensorer, der selv registrerer, hvornår solens lys mangler intensitet og så tænde for de kunstige lyskilder, når det er fordelagtigt.

Den helt rigtige løsning afhænger af, hvilke planter du vil dyrke.

Udstyr der holder planterne oppe

Planteholderen indeholder 120 cm snor, som trækkes langsomt ind, i takt med at planterne vokser.

Jo bedre dit drivhus fungerer, desto oftere skal du ud og trimme planter, binde dem op og sørge for, at de ikke knækker under egen vægt. Det kommer du aldrig helt uden om.

Men der findes udstyr på markedet, der kan spare dig en del tid ved simpelthen at udskyde behovet for løbende opbinding.

Du kan fx bruge planteholdere (plante-yoyoer) til at holde tunge grene eller hele planter. Plante-yoyoer består af en stærk plastikkrog, som er forbundet med en fjederbelastet snor, som aktivt trækker planten opad, og en bremse, der sikrer, at planten ikke falder, hvis den bliver for tung til fjederen.

Automatisk vanding

Det tager tid at vande et stort drivhus fuld af sunde planter. Om sommeren tager det tid hver dag. Men det behøver ikke være tilfældet. Der findes nemlig en masse forskellige automatiske vandingsløsninger, som er lette at stille op og anvende.

Autovanding med haveslangen

Gardena, Neptun, Fiskars m.fl. laver alle automatiske vandingsanlæg, der har det tilfælles, at de udnytter trykket i haveslangen og en vandingscomputer til at vande dine planter uden din indblanding.

Denne type vandingsanlæg er meget fleksibel, og den er let at tilpasse til netop dit udvalg af planter og bede. Her ser du et relativt enkelt drypvandingssystem, som kan levere en fast mængde vand, direkte til planternes rødder, hver dag. Du kan imidlertid skifte drypdyserne ud med fx forstøvere eller tilkoble en sensor, der kan måle jordens fugtniveau og styre vandingen helt automatisk.

Selvvandingskasser udnytter tyngdekraften

En anden mulighed er avancerede selvvandingskasser, fx AutoPots.

Grundlæggende bruger systemet tyngdekraften til at flytte vand fra et højt placeret reservoir og til bunden af en række plastikpotter, der står i hver deres helt særlige underskål. Skålen indeholder en analog ventil, som skiftevis åbner og lukker for vandet, i takt med at planterne optager det. Det eneste, du skal gøre, er at fylde vand og gødning i reservoiret. Her ser du et system med 8 potter og en 100-literstank.

Der går i hvert fald to uger, fra du fylder tanken, til den er tom igen, også i højsæsonen.

Hydroponiske løsninger

Forestil dig en plante, som aldrig har set jord. I stedet er den vokset op i en 5 x 5 x 5 cm klump af mineraluld omringet af lecanødder og sat i en akvariepotte. Plantens rødder er vokset ud af akvariepotten og hænger frit i en spand med iltet vand og gødning, hvor de kan få al den næring, de overhovedet har lyst til.

Sådan virker hydroponi grundlæggende, men det kan sagtens gøres mere avanceret. Her ser du en mere avanceret version af et hydroponisk system. Planterne her står ikke med rødderne i en spand vand. I stedet står de i plastikrør, hvor der løber en konstant strøm af vand langs bunden. Det vand, der ikke bliver optaget af planterne, falder til sidst ned i et reservoir, hvorfra det pumpes op i plastikrøret igen.

Fordi hydroponiske systemer ikke involverer jord, er der et meget mindre vandspild som følge af fordampning m.m.