Isoleret orangeri med trægulv

Først skal klippen graves fri. Bevoksningen gør det både svært at udjævne underlaget og svært at bore i klippen. Derfor skal det tynde lag jord, rødder og planter fjernes. Det klares let med en minigraver.

Terrænhøjden under drivhuset må ikke variere mere end 30 cm. Klippen flækkes derfor ved hjælp af metalkiler, der hamres i forborede huller. Hullerne skal sidde tæt med ca. 25 cm afstand.

Metalkilerne skaber en masse frakturer. Klippen kan så skilles ad med et langt metalspyd, der bruges til at tvinge klippestykker væk, først fra de forborede huller og senere fra de brudflader, der opstår.

Fundamentet laves af 18 stolpesko, 4 under hver gavl og 5 under hhv. for- og bagsiden. Afhængigt af terrænhøjden støbes de fast i 10-35 cm dybe huller med et paprør fuld af beton omkring skaftet.

Terrænet jævnes ud og isoleres. Til den opgave anvendes isoleringsmaterialet Glasopor, lavet af genanvendt glas. Materialet fordeles jævnt inden for en midlertidig bundrem, så det når bunden af remmen.

Bundremmene (A og B) monteres. Først monteres den nedre bundrem (A). Den øvre bundrem (B) monteres ovenpå med en fugtspærre imellem.

Bundremmen (A + B) skal være i vater. Derfor tjekkes den efter og klodses op, hvis det er nødvendigt. Remmene spændes så sammen med skruer og sløjfer af patentbånd.

Væggene samles i moduler og monteres. Modulerne består af topremmen (C) og en række ydre stolper (D), der samles til noget, der mest af alt ligner en almindelig skillevægskonstruktion.

Modulerne er samlet med sømpistol. Samlingerne er lavet gennem topremmen (C) og ned i stolperne (D). Afstanden mellem stolperne er tilpasset bredden på de polykarbonatplader, der bruges til beklædning.

Modulerne monteres på bundremmen et ad gangen. De sømmes først fast en stolpe ad gangen, så afstanden mellem dem holder.

Skelettet forstærkes med vinkler. De søm, der holder skelettet samlet, er ikke tilstrækkelige. Derfor monteres 90 x 90 mm vinkler på stolper og remme i top og bund med 4 x 45 mm montageskruer.

Skelettet forstærkes også på kryds. Når alle fire vægge er rejst og forbundet med skruer i hjørnerne, forstærkes hele konstruktionen med skråstivere. Der skrues et bræt fast på indersiden af hvert modul. Brættet skrues fast på skrå med 4,5 x 70 mm skruer i alle de ydre stolper (D), brættet krydser. Skråstiverne erstattes senere med vindtrækbånd.

Spærene (G) lægges på topremmen (C). Enderne skæres først til, så de ligger helt lige på, både på forsiden og bagsiden af orangeriet, selvom taget hælder. Spærene placeres desuden lige over de ydre stolper.

Spærene (G) monteres med spærankre. I begge ender holdes spærene på plads af spærankre, dvs. beslag, der skrues fast på indersiden af de ydre stolper (D) og griber fast om spærene.

Spærene understøttes på midten. Indvendigt installeres en 90 x 195 mm drager (F) på tværs af spærene (G) midt for. Drageren understøttes af to 90 x 95 mm spærstøtter (E) monteret på stolpebærere.

Gavlene bygges færdige. Når spærene (G) er monteret, forlænges de ydre stolper (D) oven over topremmen (C). Forlængerne (M) skæres til i toppen, så de passer under spærene, og skrues fast.

Døråbningen (S) bygges ekstra stærk. Døren skal sidde i den ene gavl. For at bevare styrken i gavlen laves døråbningen, ligesom drageren under spærene, af to lag 45 x 195 mm planker.

Orangeriet beklædes med polykarbonat. Det gælder alle overflader, undtagen bagsiden. Polykarbonatpladerne er valgt, fordi de isolerer en smule, så orangeriet kan tages i brug tidligere, og der kan høstes længere.

Monteres med særlige skruer. Polykarbonatpladerne er monteret med almindelige skruer isat særlige muffer, der slutter tæt om skrue og plade, så fladen forbliver vandtæt.

Beklædningen tilpasses i toppen. Polykarbonatpladerne skal naturligvis skæres til, så de passer under spærene (G). Der skal desuden monteres et udluftningsspjæld op ad bagvæggen over topremmen (C).

Taget skal være helt tæt. Derfor er polykarbonatpladerne samlet med tilhørende klemlister, så der ikke kan komme vand ind imellem dem. På tagfladen monteres pladerne med almindelige facadeskruer med muffe.

Bagsiden dækkes med vindspærre og får klemlister (P) oven på. Vindspærren er sat op i lodrette baner og monteret med hæfteklammer. Listerne sidder oven på de ydre stolper (D) og er skruet fast.

Bagsiden beklædes udefra med kalmarbrædder. Brædderne (K) monteres fra bunden og op og placeres med den lige kant opad og i vater. Bomkanten vender nedad og overlapper brættet under.

Bagsiden af orangeriet færdiggøres med en ramme i brædder. Rammen sættes i perfekt lod og vater, så den står i skarp kontrast til de irregulære kalmarbrædder, og så males det hele sort. Endelig monteres et udluftningsspjæld i bunden af væggen.

Bagvæggen isoleres indefra. Det er vigtigt, at bagsiden af orangeriet kan holde varmen. Derfor isoleres den med fiberisolering i batts og beklædes med et lag diverse beklædningsbrædder (L).

Gulvet lægges på et skelet af strøer. Først lægges strøer på tværs af orangeriet, som monteres på bundremmen (A + B) med vinkler og 4 x 45 mm skruer. Bagefter monteres korte tværstrøer mellem de lange.

Terrassebrædderne (N) monteres på strøerne. Brædderne lægges i fuld længde, så vidt muligt, og de skrues fast til strøerne med 4,3 x 60 mm gulvskruer.

Gulvet fylder ikke hele orangeriet. Langs vinduerne er der i stedet for gulve anlagt bede. Bedene kan bruges med jord eller som her med selvvandingskasser, der er sænket ned i et isolerende lag halm.

Polykarbonatpladerne er sværere at se igennem end fx glas. Det har dog ingen betydning for solens evne til at nå planterne. Desuden isolerer pladerne facaden en smule.