Det skal du bruge
Video
Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.
Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.
Trin for trin
Plastruder (polycarbonat) er nemme at arbejde med, da de er ret fleksible og derfor kan bøjes en smule - i modsætning til ruder af glas.
De er også nemme at skære i. Du skal blot sørge for at save langsomt med en specialklinge til polycarbonat. Det sikrer, at pladen ikke smelter i snittet.
Fej bundlisten, og sørg for, at der ikke ligger jord eller rester fra den gamle plastikrude. Det er nemlig vigtigt, at den nye rude står på en stabil bund.
Skub den nye plade ind i rillen på drivhusets hjørneprofil. Sørg for at skubbe venstre side helt i bund, så du ikke risikerer at mærke forkert op.
Mærk op på pladen med en tusch, der er til at se. Det skal passe med, at siderne kan nå 4-5 mm ind i rillerne på de vandrette stålprofiler. Pladen skal derfor typisk være 8-10 mm større end selve hullet.
Læg pladen på et stabilt underlag, og skær den til i bredden. Vi bruger en dyksav med en specialklinge, men du kan også bruge en stiksav, en vinkelsliber eller en fintandet fukssvans.
Sæt den ene side af pladen på plads i rillen, og buk den herefter forsigtigt, så du kan skyde den ind i rillen i modsatte side.
Mærk op til den øverste trekant, som stadig mangler en plade. Husk igen på, at pladen skal være 4-5 mm større end hullet på alle sider, så den kan sidde fast i rillerne.
Tryk den trekantede plade fast i den øverste del af drivhuset, efter at du har skåret den til. Igen er du nødt til at bøje pladen en smule for at kunne lirke den på plads. Den skal kun lirkes ind i tre riller, da den nederste del af pladen står på den første plade, vi monterede.