Spørgsmål
Når nu jeg bygger en træramme til hønsehuset, som er hævet en smule over jorden, hvordan sikrer jeg så bedst, at rotter ikke kan kravle ind under? Skal jeg grave nogle kanter ned langs rammen eller ...?
Svar
Rotter er nogle snu banditter, der både er eksperter i at grave tunneller og også let kan gnave sig gennem en eventuel trækonstruktion i bunden af hønsehuset.
Derfor bør du fore dit nye hønsehus med en bund af fintmasket volierenet – og hvis du er typen, der går med livrem og seler, kan du lægge et dobbeltlag. På den måde er du 100 procent sikker på at holde rotterne ude på den anden side.
Spænd volierenettet ud over bundrammen, lav nogle opkanter på nettet, og grav det 5-10 centimeter ned i jorden, så hønsene kan hakke uden at få fat i nettet.
LÆS MERE: Se hvordan du selv bygger et hønsehus i haven