På lige linje
Med en snor mellem de to yderste stolper eller sokkelsten kan du sætte de mellemliggende snorlige. Sæt en afstandsbrik eller andet i klemme under snoren, så den skubbes fri af stolpen. Så skubber stolperne ikke til snoren.
Brug metoden til fx:
- Hegnsstolper
- Fundablokke
- Tagspær
I den rette højde
En snor spændt ud mellem pæle kan, med hjælp fra et laservaterpas, holde en linje, du fx kan styre højden på en sokkel med. Sænker du snoren i den ene ende, kan samme metode bruges til en belægning med fald.
Brug metoden til fx:
- Belægning
- Bund under støbning
Med det rigtige fald
Tagrenden skal naturligvis hælde hen mod nedløbsrøret. Her hjælper snoren, som gøres fast til det første (og højest placerede) konsol- eller rendejern.
I den anden ende, på det nederste konsoljern, binder vi snoren fast på samme sted på konsoljernet, som vi gjorde på det første.
Da sidste konsoljern sidder lavere end det første, hælder snoren, og så kan vi styre efter den.
Brug metoden til fx:
- Tag m. hældning
- Drænrender