Brugte 500 timer på en legetøjsbil

Kan det virkelig tage 500 timer at bygge en sæbekassebil? Ja, hvis man skal lave alt fra gearing til træarbejdet selv. Det gjorde Thomas, og resultatet blev en 2.000-watts hot rod med en topfart på over 50 km/t. Undervejs blev der nørdet med detaljerne, indtil den rappe legetøjsbil stod helt skarpt.

Den færdige legetøjsbil blev kun for voksne - topfarten er for høj til, at det ville være forsvarligt at lade børn køre den.

Det startede med inspiration fra internetopslagstavlen Pinterest, hvor kreative sjæle deler billeder. Her så Thomas Mygind Christensen en flot sæbekassebil og besluttede sig til at lave sin egen. Med en uddannelse som møbelsnedker i bagagen syntes han, projektet lå lige til højrebenet.

“Jeg ville egentlig bare bygge et fedt møbel og legetøj til mine børn. Men så blev jeg ambitiøs og udstyrede den med en 2.000-wattsmotor, og nu tør jeg faktisk ikke sætte ungerne i den,” siger Thomas med et grin.

Hyggeprojekt blev til hot rod

Legetøjsbilen er kun til hyggecruising på privat vej, men selvom den har både kanin- og skildpaddeindstilling, så er den altså ikke længere for børn. Den håndskårne hot rod skyder en topfart på omkring de 50 km/t. og har batterikapacitet til flere timers kørsel.

“Mit udgangspunkt for det her var egentlig træet og det at bygge noget flot i træ, men undervejs har jeg måttet lære mig selv at trække el og svejse. Så det har været en lang freestyling-læringsproces.”

Klar til version 2

Lige nu står selvbyggerbilen udstillet ved indgangen til hans reklamebureau. “Folk synes jo, det er dybt åndssvagt at bruge så lang tid på sådan noget her, men det er jo et meget godt samtaleemne, når der kommer nye kunder forbi.”

Og selvom projektet tog lidt længere tid, end Thomas Mygind Christensen havde forestillet sig, så har det ikke afskrækket ham. Han har lært nogle ting undervejs og er klar til at bygge en ny bil.

“Jeg er lidt ked af fyrretræet, og hvis jeg skulle bygge en bil fra grunden igen, så ville jeg nok også droppe tandhjul og benytte remtræk. Så jeg har flere idéer til min version 2,” fortæller han.

Karrosseri

Det hele startede som en almindelig sæbekassebil, hvor kasserne skulle erstattes af håndskåret træ, der var flot samlet, slebet og afrundet. Idéen var at benytte de metoder, Thomas lærte, dengang han arbejdede som møbelsnedker, så bilen konstruktionsmæssigt stod som et flot møbel - men princippet om et simpelt træskelet med et karrosseri over var bevaret.

Thomas Mygind Christensen valgte at arbejde i fyrretræ, fordi det var nemt og noget, han havde ved hånden, men skulle han gøre det om, ville han vælge en ædlere træsort.

1

Udgangspunktet var en trehjulet handicapcykel, fordi den havde det ønskede differentiale, så den trak på begge baghjul. På den byggede han sit skelet.

2

Thomas brugte tapper til at samle skelettets trædele, både fordi det hånd­ værksmæssigt skulle være i orden, og fordi tapperne blev synlige, når træet blev slebet til.

3

Karrosseriets skelet består af trædele, der først blev meget groft udskåret. Siden har Thomas høvlet og slebet, til formen fik de helt rigtige afrundinger.

Håndbremse

Først efter fem forsøg fandt Thomas den udformning på bremsen, der fungerede, som han ønskede.

1

Træhåndtaget er udført og monteret på metallet på samme måde som skæftet på en kniv, og det helt rigtige messinghåndtag brugte han timer på at lede efter i genbrugsbutikker.

2

Bilen blev klodset op, mens Thomas eksperimenterede med forskellige bremseudformninger. Undervejs fik han råd og bistand fra en ven, der er cykelsmed.

3

Når føreren trækker i håndtaget, går bremsen på hjulet. Der er dog også en fodbremse med kalibre og skiver fra en mountainbike - men Thomas har alligevel ikke lyst til at afprøve bremserne i en nødsituation.

Rattet

1

Rattet har Thomas Mygind Christensen lavet i den hårdføre asiatiske træsort rød padauk, der ofte bruges til møbler og træværktøj.

Træarbejdet var møjsommeligt, men ikke det sværeste. Igen måtte Thomas lede længe efter den helt rigtige del - messingringen i midten af rattet stammer fra Biltemas bådafdeling og er fra et afløb til en båd.

2

Først byggede Thomas en heksagon i rød padauk, som han samlede med bladsamlinger. Alt træet er samlet, så årerne løber den samme vej - både af hensyn til rattets udseende og for at sikre holdbarheden.

3

Rattet er skåret til med en overfræser med et rundingsjern, og dernæst er det blevet slebet og poleret, indtil alle rundinger var helt perfekte.

4

Egerne på rattet er aluminium, der er tappet ind i træet, for at sikre at hele konstruktionen er robust. I midten er der et hjemmelavet logo.

Styretøj

Bilens styretøj og gearing var endnu en udfordring, der kaldte på alternative løsninger. Pedalerne er fra en kontorstol, og tandhjulene fandt han hos et firma, der specialiserede sig i gear. Målet var at få en optimal kraftoverførsel, og det lykkedes.

Udfordringen var at få bilen gearet, så det passede til vægten, men det er lykkedes, og den accelererer virkelig hurtigt. Det gik ud over topfarten, men det var ikke et problem, da den allerede var rigeligt høj.

Ratstammen er udført med nogle ret kraftige tandhjul, der oprindeligt er beregnet til en havetraktor. Det var vigtigt, at styretøjet kunne holde.

Finish

Fyrretræet er behandlet ad tre omgange med vandbaseret valnøddebejdse, og så har bilen fået lak. Karrosseriet har fået tre eller fire gange lak, hvor der er blevet efterslebet mellem hver gang. Lakken er påført med pensel.

Thomas er tilfreds og synes, bilen har fået en flot finish, men:

“Jeg må indrømme, at lige der savnede jeg mit gamle snedkerværksted, hvor vi jo havde laksprøjter og malerkabiner og sådan noget. Der bliver det lige en tand finere. Men det er nu blevet ret fint.”

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Dagligdag