Karrosseri
Det hele startede som en almindelig sæbekassebil, hvor kasserne skulle erstattes af håndskåret træ, der var flot samlet, slebet og afrundet. Idéen var at benytte de metoder, Thomas lærte, dengang han arbejdede som møbelsnedker, så bilen konstruktionsmæssigt stod som et flot møbel - men princippet om et simpelt træskelet med et karrosseri over var bevaret.
Thomas Mygind Christensen valgte at arbejde i fyrretræ, fordi det var nemt og noget, han havde ved hånden, men skulle han gøre det om, ville han vælge en ædlere træsort.
Udgangspunktet var en trehjulet handicapcykel, fordi den havde det ønskede differentiale, så den trak på begge baghjul. På den byggede han sit skelet.
Thomas brugte tapper til at samle skelettets trædele, både fordi det hånd værksmæssigt skulle være i orden, og fordi tapperne blev synlige, når træet blev slebet til.
Håndbremse
Først efter fem forsøg fandt Thomas den udformning på bremsen, der fungerede, som han ønskede.
Træhåndtaget er udført og monteret på metallet på samme måde som skæftet på en kniv, og det helt rigtige messinghåndtag brugte han timer på at lede efter i genbrugsbutikker.
Bilen blev klodset op, mens Thomas eksperimenterede med forskellige bremseudformninger. Undervejs fik han råd og bistand fra en ven, der er cykelsmed.
Rattet
Rattet har Thomas Mygind Christensen lavet i den hårdføre asiatiske træsort rød padauk, der ofte bruges til møbler og træværktøj.
Træarbejdet var møjsommeligt, men ikke det sværeste. Igen måtte Thomas lede længe efter den helt rigtige del - messingringen i midten af rattet stammer fra Biltemas bådafdeling og er fra et afløb til en båd.
Først byggede Thomas en heksagon i rød padauk, som han samlede med bladsamlinger. Alt træet er samlet, så årerne løber den samme vej - både af hensyn til rattets udseende og for at sikre holdbarheden.
Rattet er skåret til med en overfræser med et rundingsjern, og dernæst er det blevet slebet og poleret, indtil alle rundinger var helt perfekte.