At spare tid i hverdagen er en høj prioritet for mange, sådan at både stressniveauet kan sænkes, og vi kan få mere tid til vigtige ting som familie, venner, motion eller vores yndlingshobbyer. Selvom vi ikke kan fremtrylle flere timer i døgnet, så findes der mange tiltag, som kan få det til at føles sådan. Ønsker du at spare tid på dine daglige gøremål og få tips til, hvordan du kan få mere tid i hverdagen til det, der virkelig betyder noget? Så læs med her på siden.
Sørg for god planlægning
Uanset om det handler om din uge eller blot et enkelt projekt, så er planlægning den bedste måde at sikre, at tiden bliver brugt effektivt. Som børnefamilie kan det være svært at langtidsplanlægge, men det kan også være svært at få hverdagen til at gå som smurt uden. Når du har lavet en god plan for dine gøremål og deadlines, kan du gå til opgaverne med overblik og struktur og få dem tjekket af listen på meget kortere tid.
Planlægningen tager selvfølgelig også tid i sig selv, men der kan altså være flere timer at spare i sidste ende. Brug lidt tid søndag aften, når børnene er lagt i seng, på at få skrevet ned i en kalender eller projektbog, hvad der skal ske. Lav eventuelt også en to-do liste med konkrete tidspunkter for udførelsen af opgaverne. Planlægning sparer dig også for en masse tankemylder og hjernekapacitet, som du i stedet kan frigive til nærhed med din familie eller et hobbyprojekt.
Læg telefonen væk
Telefonen fylder i dag meget i de danske hjem - nok mere end de fleste af os egentlig ønsker. Og sandheden er, at selvom den for mange er en måde at slappe af på, så er den også en tidsrøver, der tager mere, end den giver. Du kan med fordel prøve at give dig selv fri fra telefonen og opleve, hvor meget mere tid du pludselig har til alt muligt andet. Du vil ikke fortryde det!
Bestil måltidskasser
Indkøb, madlavning og opvask er en af de store poster i dagligdagen, som vi ikke kommer udenom. Og desværre kan den også være roden til konflikter i parforholdet. Hvem skal handle ind, og hvem afsætte et par timer af deres dag til at lave aftensmaden? Vi kan ikke undvære aftensmaden, men vi kan godt spare dyrebar tid, hvis vi lader andre stå for planlægning og indkøb. Lyder det interessant? Så kan du prøve nogle nemme og lækre måltidskasser. Du skal blot beslutte dig for, hvilke retter du ønsker, og ud fra en simpel opskrift lave maden. Brug et par minutter på at udforske Hellofresh menuer, hvis du er blevet nysgerrig.
Effektivisér rengøringen
Synes du også, at rengøring er en sur pligt? Så vil du sikkert glæde dig over at høre, at du rent faktisk kan spare tid på denne opgave. Rengøring skal jo gøres, så det er ikke en mulighed bare at lade være. I stedet kan du anskaffe dig nogle effektive hjælpemidler, som kan varetage dele af opgaven for dig:
- Investér eksempelvis i en robotstøvsuger, som kan støvsuge om natten, eller imens du er på arbejde.
- Indret dit hjem strategisk og rengøringsvenligt, så du har færrest mulige ting stående fremme, der skal rykkes, når du skal svinge kluden.
- Drop den æstetiske rengøring, og fokusér blot på den hygiejniske rengøring.
- Har du penge nok, kan du også vælge at betale dig fra det.
Shop dine varer online
I hverdagen kan der gå meget tid med butiksbesøg, når vi skal handle ind i supermarkedet, finde en gave til mor og måske have en ny deoderant. Hvis du ved, præcis hvad du skal have, kan du spare mange timer ved at shoppe online. Desuden har du et større udvalg tilgængeligt, og du kan lede efter gode tilbud, så du samtidig sparer penge. Du kan endda få det leveret lige til døren.