Hvis du har et mørkt gulv og godt kunne tænke dig mere lys i rummet, er det oplagt at male gulvet i en lys farve. Det reflekterer mere lys.

Hvis du har et mørkt gulv og godt kunne tænke dig mere lys i rummet, er det oplagt at male gulvet i en lys farve. Det reflekterer mere lys.

Inden du brækker dit gamle trægulv op for at lægge et nyt, kan du overveje at male gulvet i stedet for. Der er mange fordele ved at vælge den løsning: Det er knap så drastisk, det er mindre arbejdskrævende, og det er betydelig billigere.

At male et gulv kræver god planlægning, fordi du ikke kan bruge rummet, mens projektet står på. Når du er helt færdig med at male, skal du ikke bare vente på, at malingen tørrer, men også, at den hærder helt, inden du sætter tunge møbler på plads i rummet.

Det betyder, at du skal lade gulvet stå og tørre en uges tid. Det er vigtigt, da du ellers risikerer at lave mærker, og det er ærgerligt, hvis du på et tidspunkt vil flytte rundt på møblerne.

Du kan godt gå på det med strømpesokker, mens malingen hærder, men sko med hårde hæle og tunge møbler er bandlyst. Hvis du kan time projektet op til en ferie, hvor du og familien ikke er hjemme, er det optimalt, så gulvet får den fornødne ro, uden at det bliver et stort irritationsmoment.

Download artiklen og få tips til nemmere arbejde og et godt resultat.