Problem:
Jeg har været i gang med at lægge et nyt klikgulv. Jeg troede, at jeg kunne bruge et koben til at presse brædderne sammen, men det er næsten umuligt. Og der er jo ikke plads til at banke brædderne sammen, når de støder op mod væggen. Hvad gør jeg?
LÆS OGSÅ: Klikgulv
Løsning:
Du skal bruge et smart, men meget simpelt stykke værktøj, der i al sin enkelhed består af et stykke S-formet metal. Når værktøjet er på plads, som du kan se på fotoet, kan du uden problemer banke brædderne sammen.
De fleste steder hedder det et slagjern, og det kan typisk købes for et par hundrede kroner, men det er ikke mere avanceret, end at du selv kan konstruere et, hvis du har et relativt tyndt stykke metal elleren lang sømplade. Metallet kan du bøje i den rigtige form i en skruestik.