Gulv på beton
I badeværelser, bryggerser og andre rum med fliser vil der oftest være et støbt gulv under. Kældergulve er som regel også støbt i beton. Og så har mange nyere huse betongulve med gulvvarme.
Betongulve er hårde og massive. Du kan som regel høre, om der er beton under gulvet. Er du alligevel i tvivl, kan du bore et lille hul på et skjult sted. Du skal ikke bore ned i selve betonen - slet ikke, hvis der er varme i gulvet!
Får du behov for at rette et betongulv op, kan du spartle gulvet med gulvspartelmasse - den fås også selvnivellerende. Men hvis du alligevel skal lægge fliser, kan mindre ujævnheder rettes op med den fliseklæber, du bruger til fliserne.
Klikgulve og tæpper mv.
Svømmende gulv: Hvis underlaget er tilstrækkeligt jævnt, kan du nemt lægge et klikgulv på betonen. Du skal blot lægge en fugtspærrende folie og et trindæmpende underlag imellem beton og gulvbrædder for at undgå, at gulvet får fugt, og at det klaprer. Samme metode kan bruges til tæpper, linoleum, vinyl mv.
Lamelgulve og planker
Fuldlimet gulv: Lamelgulve (stavparket, plank mv.) kan med fordel fuldlimes til et underlag af gulvplader. I realiteten er der tale om et svømmende gulv, da gulvpladerne jo ikke er fastgjort. Lamelbrædderne limes sammen i fer og not. Både massive planker og lamelgulve kan fuldlimes til underlaget, en metode, der ofte bruges på betongulve med varme.
Fliser og klinker - direkte på beton
Fuldlimet gulv: Det både hårde og helt “døde” undergulv af beton er det bedste underlag for klinker og fliser. Betonen skal blot være tør, fast og fri for støv, før klinker eller fliser klæbes på. Vedhæftningen kan forbedres ved at prime beton en. Belægningen afsluttes med klinkefuge. Over gangen til andre bygningsdele fuges med gummifugemasse.
Gulv på strøer
Strøerne er typisk 50 x 50 mm og er stablet op oven på et underlag af beton - enten på et terrændæk eller på en etageadskillelse.
Gulv på strøer findes typisk i stueetagen på nyere huse uden kælder og i etagebyggerier i beton. Afstanden mellem strøerne er normalt 30 til 60 cm. I etageejendomme, hvor loftet er af beton, er gulvene også ofte klodset op på strøer.
I huse fra midt i 60’erne og frem (uden kælder) vil gulvene i stueetagen ofte ligge på strøer, men i nyere huse kan gulvet også være lagt direkte på et bærende betongulv. Er du i tvivl, kan du banke på gulvet. Et gulv, der ligger direkte på beton, vil være massivt, mens et gulv på strøer giver en hul lyd.
Hvis du flerner det gamle gulv, kan du ikke undgå at rykke på strøerne. Derfor skal kiler og opklodsninger justeres, før du lægger nyt gulv ovenpå.
Massivt trægulv
Du kan lægge et gulv af massive planker direkte oven på strøerne. Ved at supplere med ekstra strøer, så afstanden imellem dem bliver mindre, kan du lægge relativt tynde gulvbrædder.
Parket, tæpper m.m.
Strøer er også et almindeligt underlag for plader. Det giver mulighed for at etablere et bærende undergulv, der kan bære mange forskellige svømmende eller fuldlimede gulvbelægninger. Undergulvet består normalt af spånplade, som limes og samles i fer og not. Undergulvet lægges på tværs af strøerne og skrues eller sømmes fast. Herefter er der mulighed for at lægge parket, tynde træ- eller laminatgulve, linoleumsgulve, tæpper og meget andet.
Gulv på bjælker
Bjælkelag findes typisk i etageadskillelser. I ældre huse er bjælkerne ofte min. 15 x 15 cm. I moderne byggeri er bjælkerne høje og smalle. I ældre huse er den indbyrdes afstand typisk 70 til 120 cm. I moderne byggeri 40 til 80 cm.
Hvis der er en etage under dine gulve, er der næsten altid tale om et bjælkelag. Søm og skruer afslører, hvor bjælkerne er placeret.
Skal bjælkelaget rettes op, slår du brædder på siden af bjælkerne, så alle understøtninger får samme højde. Find den højeste bjælke. Ret de øvrige ind efter den. Brædder på begge sider sikrer, at afstand en mellem understøtningerne ikke bliver for stor.
Massivt trægulv
Du kan lægge et gulv direkte oven på bjælkerne ved at skrue eller sømme massive planker eller kraftige lamel brædder fast på tværs af bjælkelaget. I begge tilfælde skal brædderne være så tykke, at de kan bære det frie spænd mellem bjælkerne (se skema).
Parket, tæpper m.m.
Du kan også lægge et svømmende gulv på bjælkelaget. Men det kræver, at du etablerer bærende undergulv først. Undergulvet består normalt af spånplade eller krydsfiner, som limes og samles i fer og not. Undergulvet lægges på tværs af bjælkerne og skrues eller sømmes fast til bjælkelaget. Undergulvet giver mange muligheder for valg af gulvbelægning, lige fra parket og trægulv til tæpper, og frihed til at lægge gulvet i den retning, du ønsker.
Fliser og klinker
Klinker og fliser bør ikke lægges på et bjælkelag. Heller ikke på et undergulv af træplader. Klinker og fliser kan ikke tåle bevægelse i underlaget og kræver derfor et helt stift og “dødt” underlag, så de eller fugerne ikke knækker. Et tilstrækkeligt stift undergulv kan på mindre gulve være en tynd betonplade, støbt oven på en svale haleplade af stål. Ved større gulve bliver betonpladen ofte for tung. Her kan du i stedet etablere et undergulv af kraftige gips- eller fiber-gipsplader oven på bjælkelaget.
Skemaet viser, hvor tykke dine gulvbrædder mindst skal være, hvis du skal lægge dem på gamle gulvbjælker (150 mm brede). Skemaet er vejledende. Kravene kan variere fra produkt til produkt. Afstanden mellem bjælkerne er målt fra midten af hver gulvbjælke.
