PROBLEM
Vi trænger til et nyt køkkengulv og det skal gerne være et slidstærkt et. Plankegulv er jo flot, men er et laminatgulv stærkere?
LØSNING:
Det kan du roligt regne med. Et laminatgulv er bygget op af en hård træfiberkerne (HDF), som er belagt med flere lag melamin (plastic). Så selv om det ligner træ, er det blot et ”foto” af træbrædder, der ligger under den kraftige og stærke melaminbelægning.
Vi har tidligere testet laminatgulve for slag, ridser, spildt rødvin mv., og de fleste gulve slap godt fra det. Det er dog værd at bemærke, at de dyreste laminatgulve var stærkere end de billige.