Varm beton under plankegulvet

Paneler og gulvplanker fjerner vi. Det billige klikgulv var i forvejen slidt, og kanterne holder ikke til at blive skilt ad - de er færdige, og ud ryger også plader og isolering.

Strøerne løfter vi også fri. De er ikke slemt skadet af den lille smule fugt, men vi kan ikke komme til at lukke bedre af nedad, så længe de får lov at blive liggende.

Nederst ligger beton, som vi fejer rent. Det har revner, det er ujævnt, og der er åbenbart ikke noget kapillarbrydende lag til at standse opstigende fugt. Men det kan godt blive liggende.

Vi tætner alle revner med mineraluld, så den bløde beton ikke løber på afveje. Du kan også bruge fugeskum - formålet er også at lukke af for skadedyr.

Vi lægger fugtspærre (A) på den gamle beton. Hvis der ikke er risiko for opstigende fugt, behøves det ikke - og så bør du prime betonen, så den nye støbning får lige godt fat i underlaget overalt.

Armeringsnettene (C) lægges ud over gulvet og løftes op på kejserkronerne (B), så de styrker det ny betondæk.

TIPS: I trælasten står gerne en boltsaks, du kan klippe nettet til med, det er hurtigt og nemt.

Højdemarkeringerne klæbes op rundt om på gulvet. De små plastpinde med fod købes med betonen, og deres selvklæbende bund gør det nemt at stille dem op.

Støbehøjden streges af på markeringerne med en tuschpen. Med et vaterpas sikrer vi, at de sidder lige højt. Nu har vi noget at styre støbningen efter.

TIPS: Med en plade på nettet kan du bedre komme rundt.

De foreskrevne 8 liter streger vi op på en spand, så vi uden at spilde tid har den rette mængde vand til hver sæk med tør EPS-beton.

Pulver og vand hældes op i vores blandemaskine. Du kan også røre op med et stort piskeris (mindst 20 cm bredt) på en kraftig boremaskine.

TIPS: Hæld vandet i først, så er der mindre risiko for klumper.

Massen røres igennem som beskrevet på sækken. Sørg for at få det hele med, så der ikke ligger tørre klumper og gemmer sig - og skrab siderne godt for hver ny sæk.

Den færdige beton (D) hældes ud over net og kejserkroner. Begynd i hjørnet længst fra indgangen til rummet. Det er lidt bøvlet at gå på nettet, også her kan du lægge nogle plader at gå på.

Den bløde beton (D) fordeles og glattes, så godt vi kan komme til det, så overfladen er tæt på vores streger på højdemarkeringerne. En bred spartel, et stålbræt e.l. fungerer fint til opgaven.

Og så skal der bare knokles på, så hver ny portion løber godt sammen med den foregående. Massen er ret stiv, og du kan ikke regne med, at den ved egen hjælp jævner nævneværdigt ud.

Efter 20-30 timer tjekkes overfladen for toppe, der rager for højt op og lige må rettes af - og så er den hurtige beton klar til næste lag. Og tjek lige. Den føles markant lunere end normal beton.

Hele overfladen grundes omhyggeligt med den tilhørende primer (E). Den er svær at se, men tørrer hurtigt, og smør den hellere på en gang for meget end for lidt, for den sikrer en god kobling mellem lagene.

Den nye højde streges af på nye højdemarkeringer. Husk, at der skal være plads til det støjdæmpende skumlag og gulvbrædderne i højden. Vi begynder med at strege af på en enkelt af de små pinde.

Højden flytter vi over på de øvrige pinde med hjælp fra et laservaterpas i en snor. Lyslinjen kan ikke nå helt ned, så med tommestokken måler vi samme afstand fra lys til streg på alle pindene.

Afretningsmassen (F) røres op og hældes ud over gulvet. Igen begynder vi i hjørnet længst fra indgangen og prøver at ramme stregerne på højdemarkeringerne.

Massen (F) glattes ud - fx med en tandspartel. Den kaldes selvnivellerende, men det er kun de sidste ujævnheder, den selv klarer, og du skal selv sørge for, at den overalt lander ved stregerne.

Igen skal der knokles for at nå hele rummet, før overfladen størkner. Det er en stor fordel at være to eller flere, så der er flere spartler i gang, samtidig med at der røres nye portioner af massen op.

Overfladen kan rettes af, når den er fast. En slibeklods tager toppene, og lidt ekstra masse kan fyldes i fordybninger, så længe det ikke er hærdet op.

Vi lukker de sidste sprækker mellem væg og gulv, når undergulvet er klart. Du kan bruge akrylfugemasse, fugeskum eller mørtel, det er bare godt at lukke af for træk og nysgerrige myrer.

Det støjdæmpende lag (G) rulles ud på gulvet. Du finder det i mange udgaver, og det jævner lidt ud, luner en smule, hindrer brædderne i at klapre mod underlaget. Læg kun en enkelt bane nu.

Det første bræt (H) lægges ud. Først skæres det til i længden, så der er 10 mm luft i begge ender, og så placerer vi afstandsklodser ind mod væggen, så det holder 10 mm luft hele vejen.

Både not og fjer smøres med snedkerlim, hvor første og andet bræt skal samles. Det er lidt besværligt, men sådan er det, når vi vælger brædder frem for et moderne klikgulv, hvor not og fer selv klikker sammen.

Limen fordeles jævnt med en pensel, så vi sikrer en stærk samling mellem brædderne. Brædderne trykkes sammen, så de lukker helt tæt. Spænd dem om nødvendigt sammen med lange tvinger.

De første 3-4 brædder lader vi ligge 20 minutter, til limen har godt fat. Så danner de en solid flade, som det er meget lettere at slå de nye brædder tæt ind til. Læg en rest gulvbræt imellem, når du slår.

Bræt efter bræt føjes til, indtil hele gulvet er lagt. Undervejs rulles nye baner af det støjdæmpende lag ud.

VIGTIGT! Pas på, at banerne ikke ligger oven på hinanden.

Streg op, hvor røret kommer til at sidde, og læg 1 cm til hele vejen rundt, så der er god luft rundt om røret - rører det gulvet, vil det hurtigt knirke. Træk to streger skråt ud fra denne cirkel.

Bor ud til røret, og skær så trekanten ud. Selve hullet til røret laver du med et hulbor, her skal træet bare væk. Trekanten skal du bruge igen, og det er lettest, hvis snittene er skrå, så oversiden er bredest.

Trekanten limes tilbage på plads, når brættet er lagt ned om røret. Den er lidt for lille - savklingen fjernede jo lidt - men med nogle klodser ind mod væggen skubber du den ind i vinklen, så ses det ikke.