Intro
Vejledning
01
Den rigtige opklodsning
5
Trin
Et af de allerstørste problemer med trægulve skyldes dårlig opklodsning af de bærende strøer.
Opklodsningen kan være udført med mursten, træklodser eller pladestykker. Men uanset materialet skal dette fastholdes ordentligt til strøerne. Det gøres med stiksøm (skrå søm) gennem strøen og ned i opklodsningen. Problemerne opstår først, hvis opklodsningen med tiden begynder at skride til en af siderne.
Og hvis bare en enkelt klods - eller et stykke plade - forsvinder fra en opklodsning, fjernes støtten i et felt.
Resultatet er, at gulvet bliver fjedrende at gå på, ligesom der kan opstå generende knirkelyde.
Problemet kan imidlertid også skyldes, at opklodsningen er bygget op af så mange forskellige materialer, at “fundamentet” fjedrer og giver efter.
En af de mest sikre metoder er derfor at udføre opklodsningen af strøerne med kombi-kiler til et tårn, som øverst afsluttes med en justérbar kile. På den måde kan du trinløst bygge et tårn fra 32 til 250 mm i højden. Og hele fidusen er, at komponenterne ikke kan skride i forhold til hinanden.
Selve tårnet bygges af et antal bundstykker og et mellemstykke foroven.
Topkilen findes i tre størrelser og kører i et spor oven på mellemstykket. Den låses fast med takker i den ønskede indstilling (højde). Rent praktisk stilles tårnet ind under strøen og justeres i den rigtige højde.
En lang skrue ned gennem strøen fastholder opklodsningen. Og du har nu en opklodsning, som aldrig vil ændre sig.
Den kan ikke skride ud til siden, og den er både stabil og trykfast i højden.
Her tager vi udgangspunkt i, at der er støbt betonlag med isolering under - og at betonen har fået lov til at hærde.
Fugtspærren (B) lægges oven på betonlaget (A). Strøerne (C) placeres med en afstand på 60 cm. De ligger på opklodsninger (D) pr. 89 cm. Opklodsningerne forskydes en halv afstand (45 cm) fra strø til strø. Mellem strøerne monteres lægter (E) pr. 100 cm - en bræddetykkelse fra overkant af strøer. Første lægte monteres ca. 30 cm fra væggen.
Start med at lægge en fugtspærre (B) ud oven på betonlaget (A). Fugtspærren skal være af minimum 0,20 mm PE-folie, mens overlæggene minimum skal være 20 cm, og de skal sikres med tape.
Her er lægningen af gulvet i fuld gang. Bemærk, at opklodsningerne (D) forskydes en halv afstand fra strø til strø. På den måde bliver underlaget for gulvet mere stabilt.
Er strøen ikke lang nok, bliver du nødt til at lave en samling af to strøer. Samlingen placeres midt over en opklodsning og forstærkes med en sømplade på begge sider - eller brædder på begge sider, som limes og skrues på. En genstridig strø, som gerne vil bule op- eller nedad, kan du tæmme med et nemt tips: Lav et savsnit nedefra halvt igennem og lige over en opklodsning. Derefter vil strøen bogstavelig taget overgive sig.
Strøerne (C) skal holde en afstand til væggen på mindst 10 mm. Pres kiler ned mellem strøer og væg for at fiksere denne afstand. Første lægte (E) placeres 30 cm fra væggen.
Afstanden mellem lægterne må højst være 100 cm. Lav en “ko” som vist, som du kan spænde lægten fast til. Derved fastholdes en nøjagtig breddetykkelse under strøen, mens den gøres fast med to skråskruer i hver ende.
Kontrollér hele tiden med vaterpasset både på langs og på tværs af strøerne. Har du ikke et langt vaterpas, kan du sagtens bruge et langt lige bræt, som du så kan placere dit almindelige vaterpas på.
02
De rigtige gulvstrøer
10
Trin
Problemet med traditionelle strøer er, at mange ofte er tilbøjelige til at vælge en relativt lille trædimension - som regel anvendes strøer på kun 50 x 50 mm.
Disse strøer er aldrig helt lige, og det kan heller ikke undgås, at de vil arbejde, når luftfugtigheden ændrer sig.
Og det er vanskeligt at lave en præcis opklodsning under strøer, som fjedrer, og som kan give sig.
Risikoen er relativt stor for, at dele af gulvet kan blive fjedrende at gå på, selv om man er omhyggelig med at fiksere opklodsningerne.
Løsningen på problemet er at anvende deciderede gulvstrøer, fx Kerto-strøer.
Disse fremstilles ligesom krydsfinér ved at lime mange lag finér sammen, men med den forskel, at finérretningen i fiberlagene altid vender i strøens længderetning. Det giver strøerne stor styrke og formstabilitet. Samtidig er de helt lige og fås i længder helt op til 6,6 meter.
Specielt til strøkonstruktioner med gulvvarme er Kerto-strøerne velegnede. Træets større udtørring fra gulvvarmeanlægget gør imidlertid, at der stilles ekstra krav til strøerne end normalt. Større svind af strøerne kan nemlig medføre, at de vrider sig, samt at der bliver luft mellem dem og gulvbrædderne. Derved opstår der knirkelyde, især ved fastgørelserne.
Til gulvet på disse sider har vi anvendt standarddimensionen 40 x 63 mm, som skal klodses op pr. 89 cm. Denne strøhøjde er nødvendig for at kunne etablere kombinationen med gulvvarme.
Kerto-strøer fås også i 40 x 39 mm, som skal klodses op pr. 55 cm.
Ved begge størrelser skal afstanden mellem strøerne reduceres med 10 pct. i endefag (mellem 1. og 2. opklodsning).
Første lag isolering (F) stikkes ind under strøerne (C) og lægter (E). Andet lag isolering (G) placeres mellem strøer og lægter - op til overkant af lægter.
Første lag isolering (F) stikkes ind under strøer (C ) og lægter (E). Det er bedre at lægge to lag i stedet for at lægge ét meget tykt lag. Husk at skære omhyggeligt til omkring opklodsningerne (D).
Andet lag isolering (G) lægges mellem strøer (C) og lægter (E) op til overkant af lægterne. Den tynde isolering er fremstillet ved at flække en 50 mm isoleringsbatt midt igennem.
Brædderne (H) skrues fast til lægterne pr. 15 cm. Fastlæg forløbet af varmeslangen (K), så du kan holde 15 cm afstand fra væg til bræddeender - der, hvor varmeslangen skal ind og vende ved væggen.
Bred varmefordelingspladerne (J) ud over gulvet. Den ene flange, som vender mod strøen, gøres fast til brædderne med søm. Rillen i pladen placeres midt i revnen mellem brædderne.
Hver varmefordelingsplade er forsynet med to spor, som gør det nemt og hurtigt at knække pladen til tre forskellige størrelser. På den måde slipper du også for at klippe i pladen.
Det er vigtigt, at du sørger for, at rillerne i varmefordelingspladerne ligger præcis ud for hinanden. Lav evt. en kileformet klods, som kan presses ned i rillerne, mens du fikserer pladerne.
Tag rullen med PEX-rør (K) i hænderne, og træd forsigtigt røret ned i rillerne på varmefordelingspladerne med fødderne.
Husk, at røret skal løbe slalom gennem alle pladerne.
Sådan afsluttes gulvet mod væggen. Sørg for, at varmeslangen bukkes i en blød bue, så den ikke tager skade. Lad kilerne blive siddende mellem væg og strøer, til du skal i gang med at lægge gulvbrædderne.
I den anden ende skal varmeslangen føres forbi strøen. Skær et hak i overkanten af strøen, passende til det antal slanger, der skal passere. Husk at gøre det inden lægningen af strøerne.
Gulvet bliver lagt i et køkken-alrum. Under køkkenskabene skal der ikke monteres gulvvarme som vist. Pas derfor på ikke at skrue ned i varmeslangerne - der, hvor de passerer strøerne.
03
De rigtige gulvbrædder
7
Trin
Et svømmende gulv består af brædder, som er limet sammen indbyrdes til en plade, der igen ligger løst oven på konstruktionen.
Et minus ved denne konstruktion er, at gulvet får en hul lyd, når man går på det, ligesom det bliver let fjedrende.
Desuden bør man kun anvende lamel-opbyggede brædder til et svømmende gulv - massive brædder vil simpelt hen arbejde for meget og revne.
Derfor viser vi også her en opbygning af gulvet, hvor gulvbrædderne skrues fast til strøerne. Det medfører, at varmefordelingspladerne skal monteres på brædder, som placeres i niveau med strøerne. Til gengæld kan man anvende massive gulvbrædder - i vores tilfælde egeplanker.
Man bør vælge et gulv med en tykkelse på minimum 22 mm, hvilket giver en strøafstand på 60 cm. Så passer det lige med fire brædder pr. 15 cm mellem strøerne.
Brædderne skal være 25 x 100 mm forskallingsbrædder. Lad en snedker tyk-kelseshøvle dem på den ene side. Så bliver de lige tykke (ca. 24 mm) og har en helt plan overflade, som kan vendes op mod varmefordelingspladerne.
Brædderne ligger på lægter pr. maks. 100 cm. De gøres fast til strøerne med beslag eller skruer på skrå. Lægterne skal jo ikke bære gulvbrædderne.
Normalt bruger man lamelopbyggede brædder til et svømmende gulv, men her har vi anvendt en alternativ løsning med massive gulvbrædder (M), som blot skal skrues fast til strøerne. Mellem gulvbrædder og varmefordelingsplader er anbragt gulvpap (L).
Støvsug undergulvet grundigt, inden du går videre. Start med at rulle gulvpap (én bane) ud. Pappet skal forhindre knirkelyde. Læg ikke banerne med overlæg, og husk at mærke strøernes placering op på væggen.
Første række skal være helt lige og uden flyverstød. Det er en god idé at spænde en snor ud, så du kan måle ud til rækken med et stykke gulvbræt. Gør derefter brættet fast ca. 2 cm fra kanten. Du kan anvende dykkere, som du undersænker og spartler ud med plastisk træ.
Når brættet skal fastgøres, bores et hul i feren i 45-60˚ vinkel, hvorefter brættet skrues fast (4,2 x 55 mm skrue). De yderste huller dækkes med en træprop (laves med et propbor) – de øvrige skruer bliver skjult.
Afkortning og skæring af hak sker nemt med en stiksav. Og skærer du nedefra, undgår du flosning på oversiden. For den uøvede er det nemmere at mærke op på undersiden.
Limning af endesamlinger skal ske med en vandfast trælim. Kom en stribe lim på overkanten af feren - og på underkanten af noten. Tør straks overskydende lim af.
En nylonslagklods er hurtig at flytte rundt med, når brættet skal slås på plads. Men ellers kan du også anvende et stykke gulvbræt som slagklods.
Et genstridigt bræt kan tvinges på plads med et sæt trækiler og en klods, som skrues fast til strøen. Knive til fx en hobbykniv kan bruges mellem brædderne for at holde den rigtige afstand (de trækkes op med en tang).
Det sidste bræt i rækken kan du ikke komme til at slå på plads. Brug i stedet et koben og en beskyttende klods mod væggen. Den samme metode kan du anvende til at presse den sidste række brædder på plads.
Materialer
0,20 mm PE-folie:
• Fugtspærre (B)
40 x 63 mm Kerto-strøer:
• Strøer (C) pr. 60 cm
38 x 56 mm lægter:
• Lægter (E) pr. 100 cm
25 x 100 mm brædder:
• Brædder (H) pr. 15 cm
Mineraluld:
• Første lag isolering (F)
• Andet lag isolering (G)
22 mm gulvbrædder:
• Gulvbrædder (M) (egeplanker)
Desuden:
• 6 x120 mm skruer
• 5 x 70 mm skruer
• 5 x 50 mm skruer
• Papsøm
• 50 kombi-kilesæt til opklodsning
• 4,2 x 55 mm Montaflex-skruer
• Varmefordelingsplader (Wirsbo) (J)
• 20 mm PEX-rør (Wirsbo) (K)
• Dampspærretape
• Gulvpap (L)
• Gulvlim
Tidsforbrug
5 dage
Pris
Cirka 250 kroner pr. m2 (prisen er ekskl. gulvbrædder og varme) Varmefordelingsplader og PEX-rør koster cirka 400 kroner pr. m2
Tips & Tricks
Nøjagtig mærkning af gulvhøjden er vigtigt
Det er vigtigt, at gulvet er i vage og helt lige. Derfor skal du også være meget omhyggelig med at afmærke højden præcist.
Højdemærkerne afsættes nemmest cirka 50 cm over betonlaget (sæt mange mærker af på væggene).
Find den rigtige højde på strøerne - ofte i forhold til gulvene i tilstødende rum. Målet fra mærkerne og ned til strøerne sættes ned fra hvert mærke. Slå streger på væggene gennem de nederste mærker. Og du har nu en streg at placere strøerne efter.
Slangenivellering En enkel og præcis afsætning kan foretages med slangenivellering. Fyld vand i en klar slange - eller i en haveslange forsynet med klart glas i hver ende. Du kan nu flytte mærkerne rundt i rummet. Hold vandoverfladen i den ene ende til stregen, og lav en ny streg ved vandoverfladen i den anden ende. Opmålingen kræver to personer.
Lasernivellering Opmålingen går noget hurtigere med en rotationslaser, som du kan betjene alene. Et laserapparat stilles midt i rummet. Det laver en linje på væggen hele vejen rundt i rummet. Ned fra denne linje kan du afsætte lige så mange streger ned til overkant af strøer, som du ønsker. Du kan låne eller leje en rotationslaser i de fleste byggemarkeder.
Gulvvarmen fungerer som en radiator
Varmekilden til gulvvarmen er en PEX-slange af plast,som lægges i én lang længde frem og tilbage i rummet pr. 30 cm.
Slangen trykkes ned i en rille midt i varmefordelingspladerne af 0,5 mm aluminium. Pladerne placeres lige under gulvbrædderne og sikrer, at varmen bliver ens fordelt over hele gulvfladen. Hver plade er 28 x 115 cm.
Varmefordelingspladerne ligger på nogle brædder, som skal trykke dem op mod gulvbrædderne.
I princippet fungerer slangen som en radiator, der tilsluttes varmesystemet. Forskellen er, at en cirkulationspumpe hele tiden sender vandet rundt i slangen, så varmen bliver jævnt fordelt over hele fladen. En termostatventil med rumføler spæder det cirkulerende vand op med varmt vand.
Brædderne (H) monteres på lægterne (E) pr. 15 cm. Hold 15 cm’s afstand til væggen, hvor varmeslangen (K) skal ud og vende. Varmefordelingspladerne (J) monteres oven på brædderne. Varmeslangen lægges ud i varmefordelingspladernes riller.
Magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.
