1. Lav rigtigt fald på brusegulvet
Det kræver grundighed, og det koster lidt tid, men SÅ svært er det altså heller ikke at få brusenichens gulv til at hælde hen imod afløbet. Alligevel går det galt gang på gang, både for professionelle og os andre.
Hvis du forbereder dig grundigt og læser op på materialer og metoder, kan du sagtens få faldet rigtigt. Det er lettest, hvis afløbet ligger i midten af nichen, og allerlettest, hvis du kan vælge et afløb, der ligger langs hele den ene væg. Så skal du kun lave faldet på gulvet i én retning.
Problem: Gulvet hælder væk fra afløbet i brusenichen, og vandet løber ud på gulvet.
Løsning: Ret gulvet af med en fast gulvnivelleringsmasse, og brug vaterpasset flittigt, så gulvet hælder mod afløbet fra alle sider. Er afløbet i midten af gulvet, skal alle fire gulvflader hælde ind mod afløbet (kuvertfald).
2. Hold styr på fliserne
Du kan bruge mange timer på at lave en perfekt flisebelægning. Men hvis fliserne skrider ud langs kanterne, har du brugt nogle minutter for lidt.
Det er nemlig kantsikringen, som er noget af det nemmeste at lave, der sikrer, at de omhyggeligt lagte fliser ikke bliver skubbet ud i den omkringliggende jord. Og en god, solid kantsikring koster forholdsvis lidt ekstra tid – men sparer dig for at lave det hele om.
Problem: De yderste fliser skrider, fordi der ikke er noget til at holde på dem. Fliserne bliver skubbet ud i jorden ved siden af.
Løsning: En lille rende med en jordfugtig beton, fx billig stolpebeton på pose, standser flisernes flugt.
3. Filthjørner uden folder
Hvis du kører glasfilt rundt om et udvendigt hjørne, fx i en vindueslysning, vil du meget ofte opleve, at filten slår folder. Du har simpelthen gjort det forkert.
Før en bane filt inde i lysningen hen til hjørnet. Før så en bane filt på vægfladen et par centimeter rundt om hjørnet, og pres det godt til. Og slib så de overskydende centimeter filt væk med en slibeklods.
Problem: Det er meget svært at undgå, at glasfilt folder, hvis det trækkes rundt om et hjørne.
Løsning: Lad i stedet to baner mødes med et lille overlap, og før så en slibeklods langs hjørnet, så overlappet slibes fri. Så får du et perfekt og holdbart hjørne.
4. Sæt rør i rigtig rækkefølge
Især i ældre huse, der er blevet renoveret løbende, ser man en blanding af varme- og vandrør. Nogle er af stål, andre af kobber. Og det kan gå galt.
Det skyldes det, der kaldes spændingsrækken. Det betyder, at nogle metaller påvirker andre, hvis de er sat sammen i forkert rækkefølge. Vand, der løber gennem et kobberrør, vil føre til korrosion (rust) i et efterfølgende stålrør. Den modsatte vej er o.k.
Problem: Samlinger med blandede metaller har fået stålrøret til nærmest at gå i opløsning.
Løsning: Reglen om spændings- eller korrosions-rækkefølge siger, at vand gerne må løbe fra venstre mod højre, men ikke fra højre mod venstre.
Fx må vandet gerne løbe fra zink til stål eller kobber, men aldrig fra kobber til zink eller fra stål til aluminium.
6. Mal kun på tørt træværk
Det er fristende at komme i gang med at male udendørs, så snart det lugter af forår. Men det er næsten med sikkerhed for tidligt.
Træet er ofte alt for fugtigt og skal have tid til at tørre, gerne langt ind i sommermånederne.
Problem: Når der er fugtigt træ under malingen, sker der det her, og du kan starte forfra.
Løsning: Brug en fugtmåler. Er fugten højere end 15 procent, skal du vente.
6. Mal kælderen med specialmaling
Det er spild af tid at male fugtige kældervægge med almindelig vægmaling. Det lukker fugten inde, og på kort tid vil fugten skubbe malingen af. I kælderen skal du i stedet male med kalk- eller silikatmaling, altså specialprodukter, som gør væggen åndbar. Så holder dit hårde arbejde længe.
Problem: Malingen slår af den fugtige kældervæg, fordi fugten er lukket inde bag en akrylmaling.
Løsning: Væggen kan pudses op og males med kalk- eller silikatmaling.
7. Vælg spær, der er stærke nok til at bære
Der findes faktisk stærkere spær end dem, du finder i det nærmeste byggemarked. Standardspær (reglar) er nemlig stort set altid i standardbredden 45 mm, og det er ofte for lidt. En 45 x 45 mm reglar kan ikke spænde over flere meter uden at bøje nedad. Og selvom du går op i 45 x 120 mm, er spændvidden begrænset.
Så du skal på nettet og finde en spærfabrikant med materialer i kraftigere dimensioner og studere deres spændviddetabeller for at finde den helt rette dimension til dit byggeprojekt. Herefter kan du som regel bestille dem via din tømmerhandel eller dit byggemarked og på den måde undgå det ærgerlige syn, at din flotte carport eller overdækning buer godt og grundigt nedad efter nogle måneder.
Problem: Her er spændet alt for stort til de spinkle spær. Den røde vandrette streg viser, hvor meget de buer nedad.
Løsning: Spærene til overdækningen her måler 65 x 133 mm og kan spænde næsten tre meter. Spærene er bestilt hos en spærfabrik via en tømmerhandel, og spændviddetabellerne er blevet studeret nøje inden købet, for at sikre at de kan bære.
8. Hold dampspærren tæt
En utæt dampspærre er i mange tilfælde værre end ingen dampspærre. Et enkelt hul betyder nemlig, at al fugt vil finde vej til ét sted.
Derfor skal du være meget omhyggelig med at sætte dampspærren op, så den bliver fuldkommen tæt.
Problem: En sjusket gennemføring af et kabel gør dampspærren værdiløs.
Løsning: Sørg for at tætne dampspærren ved altid at tape samlinger på fast underlag.
9. Sæt hegnet ordentligt
Et hegn eller plankeværk skal funderes solidt. Det betyder, at stolper, der graves ned, skal stå i 90 cm dybde. Ellers vil frost i jorden sammen med vinden skubbe hegnet skævt.
Problem: Når hegnet hælder (eller vælter), skyldes det ofte, at det er for dårligt funderet.
Løsning: Sæt stolperne dybt. Minimum 90 cm under jordoverfladen.
10. Læg altid fliserne uden fiberdug
Selvom nogle byggemarkeder gerne vil sælge dig fiberdug, når du skal lægge fliser i din indkørsel, så sig pænt nej tak.
En fiberdug lagt mellem afretningsgrus og fliser giver ingen mening: Ukrudt vokser ikke op nedefra; det kommer oppefra og slår rod. Til gengæld kan dine fliser ikke lægges ordentligt fast i gruset, fordi fiberdugen er i vejen. Så fliserne vil ligge løst, og med tiden vil de forskubbe sig. Og så er dit arbejde forgæves.
Problem: Fliserne hopper og danser oven på en fiberdug, der aldrig skulle have ligget der.
Løsning: Når du skal lægge fliser eller belægningssten, skal du sørge for et solidt, komprimeret underlag og herefter et lag afretningsgrus. Så kan du vibrere fliserne fast i gruset med en pladevibrator. En fiberdug under fliserne vil forhindre fliserne i at ligge stabilt, og den forhindrer ikke ukrudt.
11. Hold afstand ned til jorden
Træ og fugt er en dårlig kombination. Særligt hvis træet aldrig får lov til at tørre. Tænk over det, når du bygger plankeværk eller beklæder dit haveskur med træ.
For hvis du ikke sørger for, at der er cirka 10 cm afstand fra træet ned til jorden, vil opsprøjt fra regn, liggende sne og vådt græs betyde, at træet bliver fugtigt, og så rådner det.
Problem: De få millimeter ned til jorden har gjort træet fugtigt i så lang tid, at brædderne nu rådner.
Løsning: Her skæres underkanten af en bræddebeklædning til med en dyksav. Et skråt snit sikrer ikke kun afstand til jorden, men også en effektiv drypnæse, der beskytter træet.
12. Lav afstand mellem brædderne
Træ udvider sig, når det bliver fugtigt, og trækker sig sammen, når det er tørt. Hvis du glemmer det, kan du nemt få lagt terrassebrædderne så tæt, at de presser hinanden skæve eller knækker skruerne, når de bliver fugtige.
Holder du 8-10 mm afstand mellem brædderne, undgår du problemet.
Problem: Brædderne lå helt tæt, da de var tørre. Da luftfugtigheden steg, udvidede træet sig.
Løsning: Med kiler eller afstandsklodser kan du sikre, at der er luft mellem brædderne.
13. Vend reglarne den rigtige vej
Hvis en reglar (et rektangulært, aflangt stykke træ) skal bære noget, fx en terrasse eller et tag på en carport, skal den vende på højkant.
Forklaringen får du ved at tage en lineal og bøje den. På den flade led er det nemt, for her er linealen ikke ret stærk. Men vender du den en halv omgang, kan du kun vanskeligt bøje den, for på højkant er den stærk, ligesom din konstruktion under terrassen.
Problem: Her ligger reglarne ned. Det ender med en gyngende terrasse.
Løsning: Når reglarne vender på højkant, opnår de størst mulig styrke, fordi de er svære at bøje. Og derfor er det sådan, de skal vende, uanset om du bygger terrasse eller andet, hvor reglarne skal bære noget.
14. Brug rustfri skruer
Det er surt at have skruet den nye terrasse eller det fine skur sammen med skruer, der ender med at ruste. Og selv udendørs skruer, der lover at være vejrbestandige, kan ende med at ruste, hvis du skruer dem i trykimprægneret træ. Derfor skal du her bruge rust- og syrefaste skruer mærket A4.
Problem: Skruen her forvitrer, fordi den hverken er rustfri eller syrefast.
Løsning: En A4-skrue er både rust- og syrefast.
15. Understøt terrassen
Hvis du sparer på de strøer, der skal understøtte din terrasse, får du hurtigt problemer. Terrassebrædderne skal, afhængigt af deres tykkelse, understøttes med et fast interval, typisk pr. 60 centimeter. Ellers er du på gyngende grund.
Problem: Her er der tydeligt for langt mellem strøerne, og terrassen gynger.
Løsning: En tættere understøtning giver en solid terrasse.
16. Rens træet inden maling
Det er fristende, når det skal gå stærkt: Træbeskyttelsen dækker jo de grimme alger, og hvad man ikke kan se, har man ikke ondt af. Men det KAN ses, for malingen kan ikke skjule sjusk. Og den vil hurtigt skalle af.
Problem: Her er der malet direkte på alger uden afrensning. Det bliver ikke kønt.
Løsning: Rens træet med et algemiddel, og lad det tørre. Så kan du male ordentligt.
