Sådan gør du: Muret væg
Når du har fjernet døren og karmen, skal du banke puds af væggen mindst 10 cm fra hullet. Du skal sætte en lodret stolpe i midten, da pladen ikke er stabil nok, hvis spændet er over 60 cm. Sav så en 15 mm fibergipsplade til, og lim den fast i hullet med montagelim. Den hæfter perfekt på murværk, binder hurtigt og hærder på et døgn.
Når limen er hærdet, spartler og sliber du, så plade og væg går 100 % ud i et. Herefter kan du male, tapetsere, sætte filt op, eller hvad du nu har lyst til.
Pladen skal være mindst 15 mm tyk for at være stiv nok. Er pudslaget tyndere end det, må du fræse af murstensvæggen.
Sådan gør du: Letbetonvæg
Ofte er væggen pudset, og så gør du bare som beskrevet under Muret væg. Men er væggen kun spartlet, er det ikke nok at fjerne de 2-3 mm spartelmasse. Du må have fat i rundsaven og save/fræse et 10 cm bredt og 18-20 mm dybt spor hele vejen rundt om hullet. Sav en masse parallelle snit, og fjern så resterne med hammer og mejsel. Lim en fibergipsplade i hullet, og gå efter med spartelmasse, når montagelimen er hærdet næste dag.
Pladen skal være mindst 15 mm tyk for at være stiv nok. Er væggen spartlet, må du fræse et spor, pladen kan ligge i.
Sådan gør du: Gipspladevæg
Har du en let skillevæg med et metal- eller træskelet og to lag almindelig gips på hver side, skal du også flytte samlingen væk fra dørhullet. Skær den yderste gipsplade væk, så kanten stadig kan skrues fast i den bagvedliggende stolpe, og lim en fibergipsplade i hullet. Er der kun et lag gips, gør du det samme: Skær hul i pladen over en stolpe, og lim en fibergipsplade i hullet.
Er der kun ét lag gips, kan du stadig lukke hullet med en fibergipsplade i samme tykkelse.
Luk hullet i væggen med en “død” plade
Alle materialer arbejder, dvs. de trækker sig sammen, når de afkøles, og udvider sig ved opvarmning. Nogle af dem gør det bare rigtig hurtigt, og nogle af dem arbejder også, når de udsættes for skiftende luftfugtighed. Det er dem, der kaldes levende materialer.
De materialer, som reagerer meget lidt, nærmest umærkeligt, på temperatur- og fugtforandringer, kaldes derimod døde materialer.
Hvis du lukker hullet efter en dør i en “død” murstensvæg med levende materialer som fx et træskelet og en almindelig gipsplade, der tapetseres efterfølgende, er du ret sikker på at ende med revner, fordi de levende materialer arbejder, mens muren ikke gør det.
Lukker du i stedet med døde materialer som fibergips, forsvinder risikoen for revner.
Levende materialer:
• Træ
• Alm. gipsplader
• Spånplader
• Krydsfinerplader
Døde materialer:
• Mursten
• Letbeton
• Beton
• Fibergips
Når skaden er sket
Det er meget godt at få at vide, hvad man skulle have gjort, da man blændede døren. Men når skaden er sket, er der heldigvis også en udvej.
Er væggen revnet i det gamle dørhul, og du ved, det kun skal holde et par år, fordi døren skal genetableres, så kan du godt skyde en genvej:
Krads revnen ud, og klæb en strimmel glasfibernet hen over den, inden du spartler. Dæk revnen og glasfibernettet med spartelmasse, fx gipspuds, og sørg for at spartle et pænt stykke ud til hver side, så du ikke får en bule på væggen, hvor du har repareret. Når spartelmassen er tør, skal du slibe reparationen helt jævn og glat. Tjek, at der ikke er buler nogen steder ved at trække en tømmervinkel eller noget andet helt lige hen over reparationen både lodret og vandret. Mal, eller tapetsér hen over revnen, der nu er usynlig. Det holder ikke evigt, men kan sagtens holde et par år.
