PROBLEM:
Jeg er i gang med at bygge et hegn til haven og har i den forbindelse brug for et tip til, hvordan jeg skærer en stolpe over i en bestemt vinkel?
LØSNING:
Uanset om du skal skære en stolpe, der allerede står solidt i jorden, over i 30 grader eller en hvilken som helst anden vinkel, er det nemmeste at spænde to parallelle lister fast på hver sin side af stolpen. Dem vinkler du præcis, som du vil have dem ved hjælp af et digitalt vaterpas (eller en mobiltelefon-app) og fører saven langs dem, mens du saver.