Ved at vaske rullen med lidt sæbe fjernes disse fnuller. Husk at skyl rullen godt igennem med vand så alle sæberester fjernes. Når malerrullen er vasket, skal den hænge til tørre.
Den må nemlig ikke være for fugtig, da vandet i rullen vil fortynde malingen i de første baner. I pensler vil der ofte være løse hår, der falder af under arbejdet. Det slipper man for, ved at vaske penslen inden brug.
En anden fordel ved at vaske penslen er, at vandig maling ikke så nemt tørre fast i penslens hårrødder. På den måde er penslen nemmere at gøre ren efter brug.
Ved at vaske værktøjet inden brug sikrer man sig altså, et pænere resultat da der hverken er løse hår eller fnuller på de nymalede paneler eller vægge.