• Min side
  • Mine gemte artikler
    • Håndværker-teknikker
    Sådan får ...

    Sådan får du styr på dine håndværkere

    Nogle gange er byggeplanerne bare FOR store til, at du selv kan overkomme dem. Andre gange er der krav om autoriserede håndværkere. I begge tilfælde skal du have styr på dine aftaler med håndværkerne, så du undgår slagsmål bagefter.

    Af
    -
    11. september 2023

    Uanset hvor dygtig en gør det selv’er du er, og uanset hvor mange ting du selv kan lave i dit hus, vil du før eller senere få brug for at ringe efter en håndværker.

    Det kan være, når du renoverer badeværelset og skal til at støbe afløbet i brusenichen. Hvis afløbet er i midten, skal der være fald fra fire sider, et såkaldt kuvertfald. Det er ret svært at lave, og hvis du ikke får gjort det rigtigt, vil der stå vand i bunden af brusenichen hver eneste dag de næste mange år. Måske du skulle ringe til en murer?

    Det kan også være, at du skal i gang med en stor flisebelægning og skal grave 15 tons jord af og køre det væk. Måske du skulle ringe til en vognmand?

    Eller du skal lave nyt køkken og vil gerne have nogle flere stikkontakter over bordet. Dem må du ikke montere selv, så måske du skulle ringe til en elektriker?

    Sørg for klare aftaler

    Uanset hvorfor du har brug for assistance fra en håndværker, skal du tænke dig om, inden du laver en aftale. For selvom der findes mange dygtige og pålidelige håndværkere derude, så er der desværre også mange eksempler på, at samarbejdet mellem kunde og håndværker ender i konflikt og ballade.

    Det kan være tidsplanen, der skrider. Ting, der ikke ser ud, som I havde aftalt. Eller måske synes du, at regningen ender med at blive for høj.

    Det er ikke alle ulykker, du kan gardere dig imod, men du kan undgå meget bøvl, hvis du sætter dig grundigt ind i tingene, snakker dem godt igennem med håndværkeren og sørger for at få lavet nogle klare skriftlige aftaler.

    Indholdsoversigt

    Hvor stort er dit byggeprojekt?

    Hvor lidt eller hvor meget assistance du skal have, afgøres af størrelsen på dit byggeprojekt, men også af kompleksiteten. Her inddeler vi projekterne i tre kategorier og giver vores bud på, hvad der skal til for at komme sikkert i mål.

    Lille projekt

    En enkelt ny stikkontakt, udskiftning af et vandrør, to nye vinduer. Der er mange mindre og relativt simple opgaver, som du kan vælge at hyre en håndværker til. Og her bør en simpel aftale, gerne på mail, være nok.

    Hvis håndværkeren ikke selv, sammen med sit skriftlige tilbud, skriver de detaljer, I har aftalt i forhold til tid, opgavens præcise indhold og lignende, så gør det selv: Skriv en svarmail, hvor du takker og skriver, hvad du mener, I aftalte. Så har du aftalen på skrift, og håndværkeren må protestere, hvis han er uenig.

    Mellemprojekt

    Et nyt køkken, en udestue eller nye vinduer i hele huset. Det er projekter i en størrelse og prisklasse, hvor det klart kan anbefales at gøre lidt mere ud af aftalen.

    Du skal som altid have et tilbud, men i tillæg til det bør du have en skriftlig aftale. Aftalen skal dels beskrive projektet lidt mere detaljeret, dels skal den præcisere, hvad I ellers har lavet af aftaler om materialer, tidsplan, færdiggørelse m.m. Det minimerer risikoen for uenigheder.

    I nogle tilfælde kan du også få brug for en rådgiver. Det kan fx være en ingeniør, der kan regne på, hvad der skal til for at erstatte en bærende væg.

    Stort projekt

    En tilbygning, et større anneks, et nyt tag. Store, komplekse eller dyre projekter kræver både, at du indhenter et detaljeret tilbud, og at du får styr på aftalerne på skrift. Ofte vil du også få brug for rådgivning, fx fra en bygningssagkyndig, en energirådgiver eller en arkitekt.

    Hvis projektet er så komplekst, at der skal mange forskellige håndværkere på, kan det også være en rigtig god idé at hyre en professionel projektleder til at styre byggeriet for dig.

    Tilbud

    En mundtlig aftale med en håndværker er i juridisk forstand lige så bindende som en skriftlig aftale. Problemet med mundtlige aftaler er bare, at de er svære at bevise, hvis noget går galt – og der er stor risiko for, at man misforstår hinanden. Det gælder især, når den ene part er professionel, og den anden er lægmand. For måske opfattede håndværkeren dine ønsker på én måde, mens du ikke helt forstod de tekniske detaljer, håndværkeren foreslog. Det kan ende i konflikt.

    Handler det alene om at sætte en ekstra stikkontakt op præcis dér, hvor du peger, går det nok. Og går det skævt, er skaden ikke så stor.

    Men jo større projekter, desto vigtigere bliver det at få styr på detaljerne. Bed derfor altid om at få tilbuddet tilsendt, og send evt. et svar, hvor du spørger til de detaljer, du ikke kan se eller forstå i aftalen. Så udrydder I misforståelser, og bagefter er det nemt at bevise, hvad I aftalte.

    Får du en ordrebekræftelse fra håndværkeren, skal du tjekke, at bekræftelsen stemmer overens med tilbuddet i alle detaljer. Hvis det ikke er tilfældet, skal du sige fra. Ellers er du nu bundet af ordene i ordrebekræftelsen.

    Husk at gemme alle mails og papirer.

    Overslag og tilbud er to helt forskellige ting

    Pas på ikke at forveksle begreberne overslag og tilbud. Et overslag er håndværkerens kvalificerede gæt på, hvad en opgave kommer til at koste. Et tilbud er derimod en bindende aftale om, hvad der i sidste ende skal stå på regningen.

    Især når det handler om mindre opgaver, kan du opleve, at en håndværker giver et løst overslag og derefter foreslår at arbejde “på regning”. Det betyder, at håndværkeren udfører arbejdet til en aftalt timepris, og du betaler for de timer, der bliver brugt.

    Argumentet vil ofte være, at hvis han skriver et tilbud, er han nødt til at sikre sig mod eventuelle uforudsete forhindringer i forbindelse med arbejdet, og derfor giver han et tilbud i “den høje ende”.

    Her handler det om tillid og sund fornuft: Kender du håndværkeren i forvejen, og stoler du på ham? Kan I fx aftale, at han kontakter dig, lige så snart han opdager noget, der kan forlænge arbejdstiden ud over et aftalt antal timer? Så kan du måske overveje at sige ja. Men er opgaven blot en smule kompleks, og det er sandsynligt, at der kan opstå uforudsete forhindringer, bør du bede om et fast tilbud.

    Skriftlig aftale

    Jo større, dyrere og mere kompleks en opgave bliver, desto større behov er der for klare aftaler for at undgå misforståelser.

    Her er standardaftalen AB-Forbruger en god hjælp. Det er en kontrakt, som er udarbejdet i samarbejde mellem Energistyrelsen, DI Byggeri, Tekniq, SMVdanmark (tidligere Håndværksrådet) og Forbrugerrådet.

    Aftalen gennemgår i hovedtræk de forhold, der typisk skal aftales i forbindelse med en opgave, og den skal ses som tillæg til det skriftlige tilbud, håndværkeren har sendt.

    Der findes desuden en tillægsaftale, der kan udfyldes, hvis der undervejs aftales flere opgaver.

    I AB-Forbruger aftales fx, hvem der sørger for byggetilladelse, hvem der skal betale for el- og varmeforbrug i byggeperioden, og hvem der står for oprydningen. Også forhold som adgang til toilet og spiseplads er med i aftalen og selvfølgelig pris, tidsplan, betaling og evt. bod, hvis projektet bliver forsinket.

    Alt sammen er med til at undgå mange af de misforståelser, der kan føre til verbale og juridiske slåskampe mellem bygherre (dig) og entreprenøren eller håndværkeren.

    AB-Forbruger er gratis at bruge.

    Rådgiver

    Langt de fleste håndværkere er dygtige og ved meget om deres fag. Men de ved ikke alt, og det er bestemt heller ikke alle håndværkere, der er lige gode til at følge med i nye metoder og erfaringer inden for deres branche.

    Der findes fx masser af ny forskning og mange nye regler i forhold til brug af dampspærre. Og bygningsreglementet opdateres løbende i forhold til metoder og materialer.

    Her kan en rådgiver være en god hjælp. Fx kan en bygningssagkyndig hjælpe dig med at anbefale de rette materialer, vælge den bedste fremgangsmåde og advare mod typiske faldgruber.

    En energirådgiver er et oplagt valg, hvis du skal skifte vinduer eller have huset efterisoleret. Og skal du ændre på husets konstruktion, fx flytte en bærende væg eller sætte et ovenlysvindue i, hvor et spær kommer i vejen, er det en ingeniør, der kan lave beregningerne for dig.

    De gode råd er selvfølgelig ikke gratis, men de kan spare dig for formuer i det lange løb.

    Byggestyring

    Skal du have udført et stort og komplekst projekt som fx en tilbygning, der involverer mange forskellige håndværkere, bør du overveje at hyre en professionel byggestyrer.

    Det er en konsulent, som har erfaring med at holde styr på alle aftaler og koordinere arbejdet mellem håndværkerne. Byggestyreren kan også gennemskue tekniske og juridiske spidsfindigheder i tilbud og aftaler.

    Du kan opleve, at en murer eller tømrer tilbyder at påtage sig opgaven som byggestyrer og holde snor i alle de andre håndværkere. Men husk, at byggestyring er en stor opgave, der ud over en bred faglig indsigt også kræver en projektlederuddannelse.

    Endelig skal du sikre dig, at håndværkerne ikke er byggestyrerens nærmeste samarbejdspartnere og venner.

    Desværre er der mange, der først indser, at de skulle have hyret hjælp til byggestyring, når projektet er ved at kuldsejle, fordi de selv har forsøgt at holde styr på tidsplaner, der skrider, og håndværkere, der sjusker.

    Klagemuligheder

    Hvad gør du, hvis dit byggeprojekt ikke bliver som aftalt? Hvis der er fejl og mangler? Eller hvis en håndværker forsvinder uden at gøre sin opgave færdig?

    Ofte skyldes det, at aftalerne var uklare, men uanset årsag skal du vide, hvor du kan klage over manglerne.

    Hvis du på forhånd har sikret dig, at håndværkeren er medlem af en branchegarantiordning, skal du starte her.

    Et eksempel er Byg Garanti, der omfatter medlemmer af organisationen DI Byggeri. Føler du dig forkert behandlet af et medlem, klager du til Byggeriets Ankenævn, der via en skønsmand vurderer sagen og afgør, om håndværkeren skal lave opgaven om. Og hvis håndværkeren ikke kan eller vil det, kan nævnet udbetale erstatning. Ofte er der dog tale om begrænsede beløbsstørrelser, så handler det om beløb større end 150.000 kroner, må du gå rettens vej.

    Hvis håndværkeren ikke er medlem af en garantiordning, er der heller ikke andre veje end via en advokat. Det kan blive et både langvarigt og bekosteligt tovtrækkeri. Det er derfor, klare aftaler er så vigtige.

    Tekst: Allan Numelin. Foto og tegninger: Allan Numelin og Shutterstock

      Andre læser lige nu ...

      Mere fra kategorien Håndværker-teknikker