Lær at svejse

Du kan nemt arbejde med træ, søm og skruer. Men hvad med metal? Hvis du kan svejse, kan du løse en lang række praktiske opgaver meget nemt – og du kan bygge i et materiale, der har en helt anden styrke og et helt andet udseende. Hvis du ikke kan svejse endnu, så læs videre. Så kan du nemlig svejse lige om lidt.

Kom godt i gang

Det kan godt virke både fremmedartet og skræmmende, hvis du er inkarneret “træmand” m/k og aldrig har haft et svejseapparat i hånden. Men det er faktisk både relativt enkelt, overkommeligt og overraskende billigt at komme i gang med at svejse.

For lige omkring 2.000 kroner kan du købe det nødvendige værktøj og tilbehør. Med det kan du fint svejse mindre ting som fx et stel til et bord, en reparation på traileren eller et beslag, som du helt selv designer til netop dit formål.

Vi har været en tur i Biltema for at vise, hvor enkelt og billigt du kan komme i gang. Anlægget her fungerer som udgangspunkt uden CO2-tilførsel, men alene med en såkaldt fluxtråd: en svejsetråd, hvor den nødvendige gas (CO2) er indlagt i tråden. Det fungerer overraskende godt.

Hvis du bliver bidt af at svejse, kan du koble CO2 til anlægget uden problemer. Så går svejseriet endnu lettere, og resultatet bliver lidt pænere.

Får du for alvor blod på tanden og metal på hjernen, så kan næste step være et lidt kraftigere svejseanlæg. For de fleste vil Biltemas største svejsetransformator inklusive nødvendigt tilbehør være rigeligt. Alt i alt koster den “store” løsning omkring 2.500-3.000 kroner.

Det skal du bruge for at komme i gang

Svejser Mig 140

Kan svejse med og uden gas (CO2). Velegnet til at svejse i tyndplade og rustfrit stål. Styrke: 30-135 ampere. Pris: 1.499 kroner.

Svejsehandsker

Gnisterne brænder sig igennem almindelige arbejdshandsker og giver dig nogle ret grimme brandvabler, så køb et par kraftige svejsehandsker. Pris: 95 kroner.

Svejsetænger

Du har brug for at kunne holde metallet fast, imens du svejser. Det kræver et lille udvalg af tænger. Pris: 105 kroner for en stor tang og 55 kroner for en lille tang.

Svejsehjelm

Beskytter dine øjne mod det ekstremt kraftige lys og dit ansigt mod gnister. Pris: 329 kroner.

Ekstra udstyr

Du kan naturligvis købe et hav af ekstra tilbehør til din nye hobby. Du kan fx opgradere til en elektronisk svejsehjelm, der automatisk justerer, så du kan se igennem, når du spænder delene fast til arbejdsbordet, mens glasset bliver sort i det sekund, du svejser, og gnisterne flyver.

Sådan sætter du udstyret op

Før du kan starte, skal du vide lidt om indstilling af anlægget og opsætning til svejsning. Hvor du med træ blot skal sørge for, at træet er spændt fast, inden du saver, må du med metal lige huske én ekstra detalje: Der skal være elektrisk forbindelse imellem svejsetråden, du rammer metallet med, og selve metallet. Det sikrer en jordklemme, som du må flytte med, hver gang du vil svejse på noget nyt metal. Det bliver hurtigt rutine for dig.

Sådan indstiller du anlægget

1

Start med at montere svejsetråden. Spolen skal sættes fast på hjulet. Tråden føres ind i den lille fjeder. Tryk på svejsegrebet, så føres tråden igennem slangen og vil komme ud af spidsen. Tip: Hold slangen udstrakt, så er det nemmere for tråden at komme igennem.

4

Indstil varmen (styrken). Jo kraftigere metal, desto mere varme skal der til for at smelte metallet sammen. Prøv dig frem på et stykke metal, du ikke skal bruge. Indstil trådhastigheden. Jo mere varme der er på anlægget, desto hurtigere skal tråden føres frem. I praksis må du øve dig lidt, til du finder det rette niveau.

3

Jordklemmen skal sidde fast på det metal, du 3. Jordklemmen skal sidde fast svejser i. Uden denne forbindelse mellem svejsetråden og metallet vil anlægget slet ikke starte.

Sådan svejser du

Svejsning handler om at føje to stykker metal sammen ved hjælp af varme, der er så høj, at metallets overflade smelter sammen med den svejsetråd, du tilføjer. Det er forholdsvis simpelt, men start alligevel med at øve dig lidt. Og kig med her, så du kan lære af andres erfaring og undgå de klassiske brølere.

Inden du går i gang

1

Sæt metal fast i en skruetvinge

Gør et stykke skrotmetal (en stump, du kan øve dig på) fast i skruetvingen. Sæt en jordklemme på metallet. Anlægget skal være sluttet til strøm og tændt. Svejsetråden skal sidde i og være kørt frem.

2

Klip svejsetråden til i længden

Klip tråden til med en skævbider, så tråden kun netop stikker ud af tuden. Denne procedure skal gentages med mellemrum, når tråden bliver for lang.

3

Lad tråden røre ved metallet

Hold tråden ned imod metallet. Hold svejsegrebet lidt på skrå. Husk at tage svejsehandsker på, og slå visiret ned, for om lidt står gnisterne om ørerne på dig!

4

Tryk på grebet, og svejs

Tryk knappen ind. Nu starter svejsningen, og gnisterne flyver. Du er i gang! Træk tråden hen over metallet, og se delene smelte sammen.

Klassiske fejl

Som nybegynder vil du helt sikkert lave fejl. Det handler dels om indstillingen af anlægget, dels om hvor hurtigt du bevæger svejsegrebet (elektrodeholderen).

Anlægget skal indstilles, så det passer til opgaven. Du skal altså have hastigheden af trådens fremførelse og graden af varme til at matche. Og begge dele skal matche metallets tykkelse. Så du må prøve dig frem og lære af erfaring.

Nu kan du svejse to stykker metal sammen

1

Spænd delene fast. Her sidder den ene del i skruestikken, mens den anden holdes fast med tvinge og små vinkelmagneter.

2

Start svejsningen. Træk svejsetråden roligt langs med samlingen. Anlægget er indstillet efter prøver på samme tykkelse metal.

3

Fjern tangen. Men husk, at jernet er meget, meget varmt!

4

Din første svejsning er færdig! Nu kan du kaste dig over rigtige projekter.

    Andre læser lige nu ...