Overblik
Materialeliste
- Pakgarn
- Paksalve
Tidsforbrug
Få minutter.
Pris
Ca. 60 kr. for en lille sampak med garn og salve.
Sværhedsgrad
Følg instruktionerne her, så er det en meget nem opgave.
Fremgangsmåde
01
Lav en tæt samling med garn og salve
6
Trin
Pakgarn og paksalve går hånd i hånd: Garnets fine tråde vikles om rørets gevind, og så smøres der paksalve ovenpå.
Salven er en blød masse af mineraler og olie, som sammen med pakgarnet tætner samlingerne, så de bliver fuldkommen vandtætte og holder sig tætte.
For at pakgarnet ikke blot skal dreje rundt på det glatte gevind, kan du starte med at ridse gevindet med en nedstrygerklinge.
Pas på ikke at lægge et for tykt lag garn. Det bliver blot skubbet væk, når du samler gevindet.
Start med at ridse rørets gevind. På den måde undgår du, at pakgarnet blot drejer med rundt, når du vikler det om røret.
Vikl et stykke pakgarn rundt om gevindet. Det skal ligge som et tyndt lag jævnt over hele gevindet. Bliver det for tykt, bliver det skubbet af, når du samler rørene.
Kom paksalve på pakgarnet i et jævnt, tyndt lag. Salven sørger for yderligere tætning. Salven er godkendt til brugsvand, så den er helt ufarlig at røre ved.
Video
Gør Det Selvs ekspert-videoer viser, hvordan du klarer de svære detaljer, og hvordan du bruger værktøj og maskiner. Du får også tips fra erfarne håndværkere.
Her er de videoer, der er relevante for dette projekt.







