Byg et tørrestativ med tag

Frisk luft giver frisk vasketøj, og du sparer strøm og CO2 ved at lade vinden tørre det våde tøj. Og bygger du det overdækkede stativ til tørresnoren her, behøver du ikke at hente tøjet ind, bare fordi der kommer en lille byge.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
2 dage
Pris
2000 kroner

Intro

Det tøj, du henter fra tørresnoren, er helt anderledes lækkert end det, du tager ud af tørretumbleren.

Det dufter friskt af sol og vind, og du sparer oven i købet en masse strøm ved at lade tørretumbleren holde fri. Der er bare det problem, at når alt tøjet er hængt til tørre, så begynder det at regne.

Derfor er det smart at lave en overdækket udendørs tørreplads, hvor tøjet kan blive hængende, selv om der kommer en byge.

Med lidt omtanke bliver det samtidig et flot holdepunkt i haven som stativet her, der ud over at give tøjet tid til at tørre også kan give læ og hygge om havebænken – og fungere som espalier. Og er du frisk, kan du have det færdigt på en weekend!

Vejledning

Sæt god tid af til at skære de buede snit

Det er sjældent rutineopgaverne, der snyder og koster længere tid end planlagt - det er de usædvanlige udfordringer. I tilfældet her er det de lange buer, som bærer taget, og de korte buede skråspær, der stiver konstruktionen af, der kan drille, og som du sætter lidt ekstra tid af til. En god båndsliber kan spare masser af tid!

Den tredje hånd gør dig langt mere effektiv

Du sparer rigtig meget tid ved at bruge spændetvinger under arbejdet. De har den store fordel i forhold til skruetvinger, at du kan placere og spænde dem til med en enkelt hånd, og deres tryk er rigeligt stort til at holde to emner på plads, mens de skrues sammen, holde siderne i lod med skråstivere, mens jorden stampes omkring dem osv. Især når du arbejder alene, er det en stor hjælp at bruge tvingerne som ekstra hånd.

Lørdag buerne skæres

De to spær (A) til det buede tag og de fire korte skråspær (B) saver du alle ud af 45 x 245 mm spærtræ.

De korte skråspær tegner du op med en liste eller snor som passer. Samme teknik kan du naturligvis også bruge ved de lange spær, men det kan være svært at styre, og her viser vi i stedet, hvordan du kan tegne den lange bue op med hjælp fra en fleksibel liste.

Listen holdes på plads på spærtræet i fem punkter med et par skruetvinger og tre søm, mens buen overføres til træet første gang. Når den bue er skåret ud, forskyder du den til spærets overside (trin 2), skærer også den ud og kopierer så det første spær over på en ny planke.

1

Først tegner du undersiden på det første spær (A). Fikseringspunkterne afsættes efter tegningen på spærtræet og forbindes med fx en 12 x 15 mm liste. Her sætter vi søm i de tre midterste punkter, mens vi i enderne holder listen med tvinger.

2

Når du har skåret den tegnede bue, forskyder du buen 7 cm op ad planken, hvor du markerer buens overside. Her gør vi det nemt og hurtigt ved hjælp af to lister, der er spændt sammen med en spændetvinge.

3

Når oversiden er skåret ud, bruger du spæret som skabelon for det andet spær. Spænd eventuelt spæret fast med tvinger, mens du tegner, så det ikke forskubber sig.

4

Det andet tagspær saves ud. Du behøver ikke specielt smalle klinger til den meget store bue, men giv endelig klingen tid til at finde vej gennem træet, så mindsker du risikoen for, at den begynder at skære mere og mere ud til siden.

5

Nu venter de korte skråspær (B). De er også buede, og her er buen så krum, at vi tegner den med en improviseret passer bestående af en liste, der stiftes fast i buens center. Det sikreste er at få længden til at passe, så blyanten kan hvile på enden.

6

Det første skråspær saves ud. Med det som skabelon tegner og skærer du de øvrige tre skråspær. Endesnittene saves først, når konstruktionen stilles op, og de to sider samles med de gennemgående spær - så får snittene den helt rigtige vinkel.

7

De buede snit slibes plane. Det går klart hurtigst med en båndsliber, men har du ikke sådan en grovæder, så kan du selvfølgelig også klare dig med alt fra en rystepudser eller excentersliber til elhøvl, blokhøvl og slibepapir på klods.

Siderne samles

Hver af tørrestativets to sider består ud over de to stolper (D), der sættes i jorden, af et tremmeværk, som du både kan lade stå rent og bruge som espalier.

De to stykker tremmeværk samles i første omgang uafhængigt af stolperne.

De lodrette kanter (G) i de to tremmeværk skæres af 24 x 45 mm lister, mens midtersprossen (E) og alle de vandrette sprosser (F) er skåret af 45 x 45 mm lister. Grunden er, at de lodrette sider lægges op ad stolperne og i fuld tykkelse ville virke unødvendigt massive.

De fire kryds i tremme værket blades sammen - det er det enkleste - mens de øvrige blot skrues sammen.

1

Krydssamlingerne kræver nogle snit ned i listerne. Mål ud, hvor tværsprosserne (F) og midtersprossen (E) skal skæres sammen. Sav fem-seks snit halvt ned i hver sammenskæring, og stem træet ud med et skarpt stemmejern.

2

De yderste tværsprosser snittes ikke - dem skal midtersprossen ikke krydse, bare stødes op mod på samme måde, som alle tværsprosserne stødes op mod de to langsider (G).

3

Tværsprosserne bankes på plads i midtersprossen. Husk at lægge et stykke træ imellem - selv om snittene er lagt præcist, skal der kun meget lidt modstand til, før hammeren efterlader et grimt mærke i overfladen.

4

Krydssamlingerne sømmer vi sammen med 16 x 35 mm galvaniserede dykkere, der placeres skråt ned i samlingerne - det er væsentligt lettere end at skrue ned i samlingen og få hovedet ned under overfladen.

5

De to yderste tværsprosser skrues fast på enderne af midtersprossen med to 5 x 100 mm skruer i hver samling. Endelig skrues siderne (G) fast. Da de er tyndere, bruges kortere skruer, 5 x 60 mm. Tjek placering og vinkel, før du skruer.

Pælene graves ned - eller sættes i stolpesko

Det ideelle ved en åben konstruktion som denne er at grave pælene 80-90 cm ned i jorden, så de holdes opret af den stampede jord. Hvis du på grund af sten og rødder ikke kan grave så dybt, bør du nok gøre stativet stivere.

Skråstivere holder alt i lod og vage undervejs

Står stolperne ikke helt lodret af sig selv, retter du dem på plads med et par skråstivere, mens tagspær og skråspær skæres til og skrues sammen.

Søndag siderne rejses

Søndag morgen skruer vi de kraftige trykimprægnerede stolper på de to tremmeværk, så siderne er færdige.

Taget lægger vi først på, når de to sider er oppe at stå, så næste skridt er at afgøre, hvor tørrestativet skal stå.

For at tøjet ikke skal blive vådt, hvis regnen følges op af en smule blæst, er det en god idé at grave stolperne ned nær en hæk, en mur eller et plankeværk.

Passer det ikke lige i haven, så kan det selvfølgelig lade sig gøre at beklæde den åbne bagside med et espalier efter samme model som dem på siderne.

1

Stolperne (D) gøres fast på siden af tremmeværket. Vi bruger 5 x 60 mm skruer - rustfri, fordi trykimprægneret træ er hårdt ved metallet. De sættes i fra indersiden, gennem de smalle lister og ind, så de får fat i de tykke stolper.

2

Så måler vi ud, hvor de fire stolper skal graves ned. Her bruger vi spærene til at måle ud efter og banker en pind i jorden, hvor der skal graves.

3

Hullerne graver vi med et pælebor. Det går fint, hvor jorden ikke er for stenet eller fyldt med rødder. Da det kun er de korte skråspær (B), der støtter mod vrid på langs, er det godt at få pælene 80 cm eller mere ned i jorden.

4

Den første side rettes omhyggeligt i lod. Samtidig skal man sørge for, at den står vinkelret på stativets længdeakse, inden man stamper jorden. TIPS: Stamp jævnligt og hele vejen rundt om stolpen, efterhånden som du fylder op.

5

Den anden side stilles i jorden. Den rettes også i lod på alle ledder og rettes samtidig til, så den står parallelt med den første side. Og så skal den selvfølgelig oven i det hele justeres i højden, så den svarer til den modstående side.

Taget lægges på

1

De buede lange spær (A) placeres i den rette højde og spændes på med skruetvinger. Når alle hjørner passer, skrues spærene i stolperne med 5 x 100 mm skruer. Er der skævheder, retter du det hele op med midlertidige skrå lægter.

2

De fem tværspær (C) skrues fast imellem de lange buede spær med to gange to 5 x 100 mm skruer.

TIPS: Bruger du nye skruer med borespids og fræseribber under hovedet, behøver du ikke at bore for og fræse ud til skruehovedet.

3

De fire skråspær (B) spændes op i hvert sit hjørne, så endesnittene kan tegnes af. Spærene klodses ud fra stolpen med et stykke 45 mm tykt træ svarende til det lange spær (A), så spærene ligger glat, og der kan tegnes præcist.

4

De tilskårne skråspær (B) skrues fast. Ind mod stolpen (D) sætter vi to skruer, øverst en på 6 x 120 mm og nederst en på 5 x 70 mm. Ind mod det lange spær (A) bruger vi to 5 x 70 mm skruer.

5

Det færdige træskelet males. Har du allerede dagen inden grundet og malet første gang, kan du nøjes med en enkelt gang nu og lægge tagpladerne på, inden weekenden er omme. Maler du første gang nu, koster tørretiden bare et par dage ekstra.

6

Trapezpladerne (H) skrues fast på spærene. De skæres ud af en enkelt tagplade i standardmålet 109 x 330 cm med en fintandet stiksav. Har de ikke lige den på trælasten, kan du naturligvis bruge en anden type tagplade.

Materialer

45 x 245 mm spærtræ:

  • 2 spær (A) a 244 cm
  • 4 skråstivere (B) a 70 cm

45 x 70 mm reglar:

  • 5 tværspær (C) a 80 cm

70 x 70 mm stolper:

  • 4 stolper (D) a 270 cm

45 x 45 mm lister:

  • 2 lodrette sprosser (E) a 152 cm
  • 12 tværsprosser (F) a 61,2 cm

24 x 45 mm lister:

  • 4 espalierkanter (G) a 161 cm

Trapeztagplader:

  • 2 plader (H) a 109 x 110 cm
  • 1 plade (J), 110 x 40 cm (de tre plader kan skæres ud af en plade på 109 x 330 cm)

Desuden:

  • Skruer: 5 x 60 mm, 5 x 70 mm, 5 x 100 mm og 6 x 120 mm
  • Skruer til trapezplader
  • 16 x 35 mm galvaniserede dykkere
  • Heldækkende træbeskyttelse

Tidsforbrug

2 dage

Pris

Cirka 2000 kroner

Tegning

Tørrestativ med buet tag

Siderne af tørrestativet bygges hver for sig og sættes i jorden, inden de samles med de lange buede spær (A). De korte spær (B) stiver af, og så lægges taget på.

Tørrestativ med buet tag

Video

VÆRKTØJ: Sådan bruger du stiksaven

I videoen her lærer du alt om om stiksavens muligheder, klinger og funktioner. Med den rigtige indstilling kan saven klare næsten alle opgaver: kurvede snit, lige snit, vinklede snit og hurtige, grove snit. Og med den rigtige klinge kan du save i både træ, plast, metal og sarte overflader.

VÆRKTØJ: Sådan bruger du båndpudseren

I denne video kan du se alt om, hvordan du betjener båndpudseren - den groveste og stærkeste af alle slibemaskiner. Bruger du sliberen til den første gang slibning på meget ujævne og store flader, kan du spare masser af tid og kræfter.

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Haven