Intro
Vejledning
Sæt god tid af til at skære de buede snit
Det er sjældent rutineopgaverne, der snyder og koster længere tid end planlagt - det er de usædvanlige udfordringer. I tilfældet her er det de lange buer, som bærer taget, og de korte buede skråspær, der stiver konstruktionen af, der kan drille, og som du sætter lidt ekstra tid af til. En god båndsliber kan spare masser af tid!
Den tredje hånd gør dig langt mere effektiv
Du sparer rigtig meget tid ved at bruge spændetvinger under arbejdet. De har den store fordel i forhold til skruetvinger, at du kan placere og spænde dem til med en enkelt hånd, og deres tryk er rigeligt stort til at holde to emner på plads, mens de skrues sammen, holde siderne i lod med skråstivere, mens jorden stampes omkring dem osv. Især når du arbejder alene, er det en stor hjælp at bruge tvingerne som ekstra hånd.
Lørdag buerne skæres
De to spær (A) til det buede tag og de fire korte skråspær (B) saver du alle ud af 45 x 245 mm spærtræ.
De korte skråspær tegner du op med en liste eller snor som passer. Samme teknik kan du naturligvis også bruge ved de lange spær, men det kan være svært at styre, og her viser vi i stedet, hvordan du kan tegne den lange bue op med hjælp fra en fleksibel liste.
Listen holdes på plads på spærtræet i fem punkter med et par skruetvinger og tre søm, mens buen overføres til træet første gang. Når den bue er skåret ud, forskyder du den til spærets overside (trin 2), skærer også den ud og kopierer så det første spær over på en ny planke.
Først tegner du undersiden på det første spær (A). Fikseringspunkterne afsættes efter tegningen på spærtræet og forbindes med fx en 12 x 15 mm liste. Her sætter vi søm i de tre midterste punkter, mens vi i enderne holder listen med tvinger.
Når du har skåret den tegnede bue, forskyder du buen 7 cm op ad planken, hvor du markerer buens overside. Her gør vi det nemt og hurtigt ved hjælp af to lister, der er spændt sammen med en spændetvinge.
Når oversiden er skåret ud, bruger du spæret som skabelon for det andet spær. Spænd eventuelt spæret fast med tvinger, mens du tegner, så det ikke forskubber sig.
Det andet tagspær saves ud. Du behøver ikke specielt smalle klinger til den meget store bue, men giv endelig klingen tid til at finde vej gennem træet, så mindsker du risikoen for, at den begynder at skære mere og mere ud til siden.
Nu venter de korte skråspær (B). De er også buede, og her er buen så krum, at vi tegner den med en improviseret passer bestående af en liste, der stiftes fast i buens center. Det sikreste er at få længden til at passe, så blyanten kan hvile på enden.
Det første skråspær saves ud. Med det som skabelon tegner og skærer du de øvrige tre skråspær. Endesnittene saves først, når konstruktionen stilles op, og de to sider samles med de gennemgående spær - så får snittene den helt rigtige vinkel.
Siderne samles
Hver af tørrestativets to sider består ud over de to stolper (D), der sættes i jorden, af et tremmeværk, som du både kan lade stå rent og bruge som espalier.
De to stykker tremmeværk samles i første omgang uafhængigt af stolperne.
De lodrette kanter (G) i de to tremmeværk skæres af 24 x 45 mm lister, mens midtersprossen (E) og alle de vandrette sprosser (F) er skåret af 45 x 45 mm lister. Grunden er, at de lodrette sider lægges op ad stolperne og i fuld tykkelse ville virke unødvendigt massive.
De fire kryds i tremme værket blades sammen - det er det enkleste - mens de øvrige blot skrues sammen.
Krydssamlingerne kræver nogle snit ned i listerne. Mål ud, hvor tværsprosserne (F) og midtersprossen (E) skal skæres sammen. Sav fem-seks snit halvt ned i hver sammenskæring, og stem træet ud med et skarpt stemmejern.
De yderste tværsprosser snittes ikke - dem skal midtersprossen ikke krydse, bare stødes op mod på samme måde, som alle tværsprosserne stødes op mod de to langsider (G).
Tværsprosserne bankes på plads i midtersprossen. Husk at lægge et stykke træ imellem - selv om snittene er lagt præcist, skal der kun meget lidt modstand til, før hammeren efterlader et grimt mærke i overfladen.
Krydssamlingerne sømmer vi sammen med 16 x 35 mm galvaniserede dykkere, der placeres skråt ned i samlingerne - det er væsentligt lettere end at skrue ned i samlingen og få hovedet ned under overfladen.
Pælene graves ned - eller sættes i stolpesko
Det ideelle ved en åben konstruktion som denne er at grave pælene 80-90 cm ned i jorden, så de holdes opret af den stampede jord. Hvis du på grund af sten og rødder ikke kan grave så dybt, bør du nok gøre stativet stivere.
Søndag siderne rejses
Søndag morgen skruer vi de kraftige trykimprægnerede stolper på de to tremmeværk, så siderne er færdige.
Taget lægger vi først på, når de to sider er oppe at stå, så næste skridt er at afgøre, hvor tørrestativet skal stå.
For at tøjet ikke skal blive vådt, hvis regnen følges op af en smule blæst, er det en god idé at grave stolperne ned nær en hæk, en mur eller et plankeværk.
Passer det ikke lige i haven, så kan det selvfølgelig lade sig gøre at beklæde den åbne bagside med et espalier efter samme model som dem på siderne.
Stolperne (D) gøres fast på siden af tremmeværket. Vi bruger 5 x 60 mm skruer - rustfri, fordi trykimprægneret træ er hårdt ved metallet. De sættes i fra indersiden, gennem de smalle lister og ind, så de får fat i de tykke stolper.
Så måler vi ud, hvor de fire stolper skal graves ned. Her bruger vi spærene til at måle ud efter og banker en pind i jorden, hvor der skal graves.
Hullerne graver vi med et pælebor. Det går fint, hvor jorden ikke er for stenet eller fyldt med rødder. Da det kun er de korte skråspær (B), der støtter mod vrid på langs, er det godt at få pælene 80 cm eller mere ned i jorden.
Den første side rettes omhyggeligt i lod. Samtidig skal man sørge for, at den står vinkelret på stativets længdeakse, inden man stamper jorden. TIPS: Stamp jævnligt og hele vejen rundt om stolpen, efterhånden som du fylder op.
Taget lægges på
De buede lange spær (A) placeres i den rette højde og spændes på med skruetvinger. Når alle hjørner passer, skrues spærene i stolperne med 5 x 100 mm skruer. Er der skævheder, retter du det hele op med midlertidige skrå lægter.
De fem tværspær (C) skrues fast imellem de lange buede spær med to gange to 5 x 100 mm skruer.
TIPS: Bruger du nye skruer med borespids og fræseribber under hovedet, behøver du ikke at bore for og fræse ud til skruehovedet.
De fire skråspær (B) spændes op i hvert sit hjørne, så endesnittene kan tegnes af. Spærene klodses ud fra stolpen med et stykke 45 mm tykt træ svarende til det lange spær (A), så spærene ligger glat, og der kan tegnes præcist.
De tilskårne skråspær (B) skrues fast. Ind mod stolpen (D) sætter vi to skruer, øverst en på 6 x 120 mm og nederst en på 5 x 70 mm. Ind mod det lange spær (A) bruger vi to 5 x 70 mm skruer.
Det færdige træskelet males. Har du allerede dagen inden grundet og malet første gang, kan du nøjes med en enkelt gang nu og lægge tagpladerne på, inden weekenden er omme. Maler du første gang nu, koster tørretiden bare et par dage ekstra.
Materialer
45 x 245 mm spærtræ:
- 2 spær (A) a 244 cm
- 4 skråstivere (B) a 70 cm
45 x 70 mm reglar:
- 5 tværspær (C) a 80 cm
70 x 70 mm stolper:
- 4 stolper (D) a 270 cm
45 x 45 mm lister:
- 2 lodrette sprosser (E) a 152 cm
- 12 tværsprosser (F) a 61,2 cm
24 x 45 mm lister:
- 4 espalierkanter (G) a 161 cm
Trapeztagplader:
- 2 plader (H) a 109 x 110 cm
- 1 plade (J), 110 x 40 cm (de tre plader kan skæres ud af en plade på 109 x 330 cm)
Desuden:
- Skruer: 5 x 60 mm, 5 x 70 mm, 5 x 100 mm og 6 x 120 mm
- Skruer til trapezplader
- 16 x 35 mm galvaniserede dykkere
- Heldækkende træbeskyttelse
Tidsforbrug
2 dage
Pris
Cirka 2000 kroner