Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Grillbord - 3 nemme løsninger

Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Hvis du mangler afsætningsplads, når du står og griller, kan du let lave et lille bord, hvor du kan stille et par tallerkner. Laver du det af restmaterialer, er bordet gratis.

Du kender det nok - du står dér ved grillen med et låg i den ene hånd og en grilltang i den anden - og mangler lige et sted til en tallerken ved siden af, så du hurtigt kan få afsat den færdige grillmad.

Hvis du ikke har den nødvendige afsætningsplads, når du griller, kan du nemt lave en. Det behøver ikke at koste noget særligt, for du kan sagtens bruge nogle af de materialer, du måske allerede har liggende.

Grillbord - 3 løsninger

Vi har taget udgangspunkt i nogle af de mest almindelige typer terrasser, hvor du typisk vil stå at grille: terrassen med trægelænder med et dækbræt foroven, en terrasse afskærmet med et rækværk eller måske et plankeværk samt en terrasse op ad en husmur.

Fælles for de tre løsninger her er, at de er lette at lave og nemme at tilpasse de forhold, der passer hos dig. Alle løsninger er fleksible – hurtige at sætte op, når du har brug for den ekstra plads, og nemme at tage ned igen, når du ikke længere har brug for den. Brug løsningerne som inspiration til, hvordan du kan lave et helt enkelt grillbord, der passer præcis til forholdene hjemme hos dig.

1. Bord til det lave hegn

På mange terrasser er der et rækværk med et vandret dækbræt foroven. Hvis du tager en plade og monterer to lister lodret underneden, så dækbrættet sidder lidt i spænd imellem dem, får du en fin afsætningsplads. De lodrette lister placeres, så bordet er nemt at sætte op på dækbrættet, men alligevel kan støtte, så pladen ligger stabilt. De lodrette lister kan fastgøres med en mindre liste i hvert hjørne. Du kan også bruge vinkelbeslag.

2. Bord til stakittet

Hvis du har et hegn rundt om terrassen med vandrette brædder, kan du vælge at hænge en plade op. Løsningen kan også bruges til et raftehegn, hvor lamellerne sidder vandret. Fidusen er her at finde en plade i en passende størrelse og montere to stykker jern til den. Buk jernet, til det har form som et L med et ombuk foroven som en krog, pladen kan hænges op med. Lad jernet gå godt ind under pladen for at understøtte.

3. Bord til muren

Er din terrasse omgivet af en mur, kan det være smart at hænge en plade på væggen. Her er det gjort ved at montere to skruer i væggen i en passende højde. Skruerne skal rage lidt ud og passe ind i to huller, som du borer i hver sin side af pladens bagkant, så pladen kan sættes fast på skruerne. For at støtte pladens forreste kant sættes et par kæder fast, der hægtes på to øskner, du skruer fast til væggen ca. 20 cm over pladen.

Opret Profil

purchase.course_name_message

Opret Profil
Bestilling
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage